Young children's enactments of human rights in early childhood education

Studiets formål er at søge viden om, hvordan menneskerettighederne bliver en del af og påvirker helt små børns hverdag i dagtilbuddet, og hvordan børn i alderen 1-3 år udøver menneskerettigheder i dagtilbuddet. Ambitionen er at repræsentere børnenes perspektiver, hvorfor fokus er på børnene og deres handlinger.

Overordnet viser resultaterne, at børnene ofte udøver tre typer af menneskerettigheder i dagtilbuddet: (1) retten til ejerskab, (2) retten til indflydelse og (3) retten til ligebehandling og ligeværdighed (equal treatment and equal value). Disse tre typer af menneskerettigheder er udvalgt af forfatteren. Ifølge forfatteren udøver børnene de tre rettigheder på forskellige måder, der også varierer, afhængigt af hvor selvsikkert det enkelte barn tager initiativ og kommunikerer og hævder sin vilje.

Studiet viser, at ejerskab er et altid tilstedeværende og kompliceret rettighedsemne i dagtilbuddet, og at retten til ejerskab kompliceres af det faktum, at de fleste ting i dagtilbuddet tilhører netop dagtilbuddet og ikke én person. Børnene må derfor forholde sig til den kompleksitet, der ligger i at være midlertidige ejere af dagtilbuddets ting, og børnene arbejder hårdt på at forstå de komplekse principper bag ejerskab, og hvordan de skal udøve ejerskab i dagtilbuddet. Børnene forlanger midlertidigt ejerskab af legetøj, steder og forskellige genstande som fx puder. De mest typiske interaktioner vedr. retten til ejerskab er (1) at blive midlertidig ejer af noget, som ikke tilhører barnet, og (2) at fastholde ejerskab af noget, som barnet er midlertidig ejer af. Forfatteren finder, at der er forskelle mellem børnene, når det kommer til måden, hvorpå de interagerer i forhold til ejerskab, og hvor ofte de gør det. Børnenes udøvelse af ejerskab er ofte usikker, og børnenes handlinger formes ofte af en kombination af følgende fem positioner: (1) ejerskab ved at tage en ting, som ingen bruger, (2) ejerskab ved at tage ting fra andre, (3) at påberåbe sig ejerskab på en højlydt og fysisk måde, hvis nødvendigt, (4) at frasige sig ejerskab uden at udvise modvilje, når ting tages fra en, og (5) at være lydhør over for andres ejerskab.

Resultaterne viser, at retten til indflydelse, dvs. retten til at blive hørt og taget hensyn til, også er et stærkt tilstedeværende rettighedsemne for små børn i dagtilbud. De fleste børns udøvelse af retten til indflydelse er karakteriseret ved beslutsomhed og ved, at børnene skrider til handling for at få deres mening hørt og taget hensyn til. Også her finder forfatteren, at der er forskel på børnenes måde at udøve deres rettigheder på. Mange af børnene handler selvsikkert for at opnå indflydelse på en given situation, mens andre er mere reserverede: Nok tager de initiativ og kommunikerer vilje, men deres signaler er usikre og svage, og de opfanges derfor ikke altid af pædagogerne.

Studiet viser, at børnenes interaktioner med andre i dagtilbuddet involverer situationer, hvor spørgsmål om ligebehandling og ligeværdighed dukker op. Et fænomen i dagtilbuddet, som ifølge forfatteren er tæt forbundet med ligeværdighed, er situationer med turtagning, hvor visse grundregler må følges, hvis adskillige børn gerne vil det samme. Forfatteren finder, at grundreglerne for turtagning dukker oftere op i bestemte dele af dagtilbuddet, som fx ved lågen ind til gyngerne, og at børnene reagerer på normer for ligeværdighed på forskellige måder. Ifølge forfatteren udøver børnene retten til ligebehandling og ligeværdighed ud fra positioner, der (1) anerkender barnets egen værdi, (2) anerkender andres værdi og (3) favoriserer barnets egen værdi.

Studiets empiriske fundament består af observationer af i alt 18 børn i alderen 1-3 år. Observationerne er foretaget i ét dagtilbud (preschool group) og strækker sig over tre uger. Der blev foretaget i alt 60 timers observation med fokus på situationer og interaktioner, hvor børnenes handlinger kunne ses som udtryk for menneskerettigheder. Forfatteren har observeret forskellige dagligdagssituationer såsom fri leg, måltider, voksenstyrede aktiviteter og udendørsaktiviteter. Forfatteren vekslede mellem passiv observation uden interaktion med børnene og aktiv observation, hvor forfatteren interagerede med børnene ved fx at tage del i en leg eller ved at hjælpe børnene. Datamaterialet analyseres med udgangspunkt i menneskerettighedsteorier og teorier om barndomssociologi.

Quennerstedt, A. (2016). Young children's enactments of human rights in early childhood education. International Journal of Early Years Education 24(1), 5-18.