Young children’s imagination in science education and education for sustainability

Overordnet søger forfatterne indsigt i børns meningsdannelse og læring om bæredygtighed, herunder dyrs overlevelse. Formålet med studiet er at undersøge, hvordan børns fantasi (imagination) kommer til udtryk, når børn udtænker, foregriber og udforsker et problem, der er vigtigt for dem. Konkret undersøges det, hvordan børns fantasi opstår og udvikler sig under og umiddelbart efter pædagogiske aktiviteter relateret til problemstillinger vedr. dyrs overlevelse, og hvilke tidligere erfaringer børn gør brug af, når de finder fantasifulde løsninger i forbindelse med dyrevelfærd.

Studiets analyser viser, at børns fantasi er af stor betydning i processen med at finde forskellige løsninger på problemstillinger relateret til bæredygtighed, herunder dyrs overlevelse. I det første af de to illustrative eksempler viser forfatterne, hvordan flere fantasifulde kombinationer (blends) opstod i forbindelse med børnenes overførsel af deres tidligere erfaringer, såsom børnenes forslag til, hvordan man effektivt forbedrer dyrs jagtfærdigheder ved hjælp af fx ”en tunge med super-lim” eller ”en giftig tunge, der kan forandre sig til fem pile”. Herved bruger børnene deres tidligere erfaringer med at lime og jage med pile såvel som deres viden om dyrs tunger til at løse et problem vedr. dyrs jagtfærdigheder. I det andet illustrative eksempel viser forfatterne, hvordan børnenes tidligere erfaringer konstant forvandler sig til nye fantasifulde kombinationer (blends). Et eksempel på dette er børnenes forslag til, hvordan frøer og andre dyr kan undgå at blive kørt over, når de skal krydse en befærdet vej. Forfatterne finder, at børnene bruger deres tidligere erfaringer med både barnevogne (som frøerne kan transportere deres babyer i), tunneller (som små dyr kan bruge) og trampoliner (som både små og store dyr kan bruge, når de skal over vejen).

Analysen viser, at det, der oprindeligt startede som legende sniksnak (playful nonsense) blandt børnene, senere udviklede sig til opfindsom problemløsning, som var meningsfuld for børnene. I kraft af deres tidligere erfaringer skabte børnene nye, opfindsomme løsninger ved netop at tillade nye, fantasifulde kombinationer. Ifølge forfatterne er det derfor vigtigt at være åben og lyttende og at opmuntre børn til at udforske deres bekymringer og spørgsmål relateret til bæredygtighedsproblemer mere grundigt uden uforbeholdne anbefalinger eller forslag fra voksne, således at fantasiprocessen kan få plads til at blomstre.

Dataindsamlingen bygger på videoobservationer af en afdeling i ét dagtilbud (preschool). Afdelingen består af 20 børn, to pædagoger (preschool teachers) og en pædagogmedhjælper (assistant). Datamaterialet består af 9,5 timers videooptagelse, fotografier af børnenes arbejde, pædagogiske dokumentationer samt børnenes tegninger. Med udgangspunkt i transskriptioner af videooptagelser og børnenes tegninger analyseres to sekvenser, som ifølge forfatterne er unikke, illustrative eksempler på børns fantasi i form af henholdsvis et slutresultat (en færdig tegning) og en fantasifuld, kooperativ proces i en dagtilbudskontekst. Til dette anvendes Practical Epistemology Analysis og analytiske begreber som ”transaction” og ”blending”.

Caiman, C., & Lundegård, I. (2017). Young children’s imagination in science education and education for sustainability. Cultural Studies of Science Education, 1-19. DOI 10.1007/s11422-017-9811-7