Worldviews and national values in Swedish, Norwegian and Finnish early childhood education and Care curricula.

Forfatter
Kuusisto, A., Poulter, S., Harju-Luukkainen, H.
År
2021

Formål

Studiet undersøger, hvordan der lægges vægt på livssyn og nationale værdier i de nationale læreplaner for daginstitutioner i Sverige, Finland og Norge. Det konkrete mål er at undersøge, hvilke ligheder og forskelle der er mellem disse tre landes læreplaner med hensyn til religioners stilling og andre livssyn. Forskningsspørgsmålene er: 1. Hvordan vises livssyn og nationale værdier i læreplanerne for daginstitutioner i Sverige, Finland og Norge? 2. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem disse tre læreplaner for daginstitutioner, når det gælder religioners stilling og andre livssyn?

Resultat

Studiet viser, at de tre nordiske lande alle har ligheder, men også betydelige forskelle i måderne, hvorpå de forholder sig til nationale værdier og livssyn. Analysen viser, at de udtalte samfundsværdier først og fremmest udtrykker et syn på nationerne, som er baseret på de demokratiske samfundsværdier. Dette inkluderer adskillige referencer til børnenes egen aktive deltagelse i det sociale liv i daginstitutionen, hvordan man tager hensyn til børnenes initiativer, og hvordan børnehaven kan uddanne børnene til empati i forhold til mangfoldigheder via disse nationale værdirammer. Når det gælder forskelle, henviser forskerne til, at mens norske og finske rammeplaner har særlige afsnit om religioner og andre livssyn, nævner den svenske rammeplan kun religion eksplicit én gang og indeholder ellers blot referencer til mere generelle kategorier som børns spørgsmål, synspunkter eller identiteter.

Design

Ved hjælp af pensumanalyse/informeret indholdsanalyse undersøger dette studie daginstitutionernes læreplaner/rammer i hvert enkelt lands kontekst og fremhæver de påviste, nationale værdipræferencer knyttet til livssyn.

Referencer

Kuusisto, A., Poulter, S., & Harju-Luukkainen, H. (2021). “Worldviews and national values in Swedish, Norwegian and Finnish early childhood education and Care curricula”. International Research in Early Childhood Education, 11(2):41-62.