What is to be learnt? Critical aspects of elementary arithmetic skills.

Forfatter
Björklund, C., Marton, F., Kullberg, A.
År
2021

Formål

Studiet præsenterer en måde, hvorpå man kan beskrive variationer i små børns indlæring af aritmetik inden for talområdet 1-10. Målet med studiet er at se nærmere på børns læringsproces ved at skelne mellem særlige aspekter ved tal.

Resultat

Forskernes konklusion er, at studiets måde at beskrive aritmetiske færdigheder på, når det gælder skelnen mellem aspekter af tal, gør det muligt at forklare, hvorfor børn ikke kan bruge bestemte strategier, og hvordan de lærer at løse opgaver, som de ikke tidligere kunne løse.

Design

Analysen er baseret på data fra forskningsprojektet FASETT. I dette forskningsprojekt har forskerne gennemført tre opgavebaserede interview (interview 2 otte måneder senere og interview 3 et år efter det andet interview) med 103 børn i alderen fire til syv år fra børnehaver i Sverige.

Referencer

Björklund, C., Marton, F., & Kullberg, A. (2021). “What is to be learnt? Critical aspects of elementary arithmetic skills”. Educational Studies in Mathematics, 107:261-284.

Opdragsgiver

Vetenskapsrådet, Sverige