Formål
Afhandlingen undersøger, hvordan trivsel etableres og udfolder sig i en børnehavekontekst, og hvordan trivsel udspiller sig mellem børn og ansatte i børnehavens hverdag. Studiet er optaget af, hvordan børnehavelivet opleves fra et deltagerperspektiv, samtidig med at det fokuserer på, hvordan børnehaven som samfundsmæssig strukturel ramme danner en baggrund for deltagernes erfaringer, valg, prioriteringer og daglige organisering af opgaver. Forskningsspørgsmålet er: På hvilke måder udfolder trivsel sig mellem børn og det pædagogiske personale i børnehaven, og hvilke barrierer og potentialer for trivsel kan identificeres i børnehavens hverdag? De tre arbejdsspørgsmål er: 1) Hvordan kan trivsel blandt børn og det pædagogiske personale i en børnehave identificeres analytisk? 2) Hvilke kropslige og kollektive erfaringer får børn og det pædagogiske personale, og på hvilke måder får disse betydning for trivsel i børnehaven? 3) Hvilke konflikter kan identificeres i hverdagen, og hvordan får disse betydning for trivsel i børnehaven?
Resultat
Forfatteren har lavet tre analyser, der viser, hvordan trivslen i børnehaven skal forstås i forhold til den institutionelle kontekst, arbejdsmiljøet og en social orientering, som børnene og personalet deler, udfordrer og følger. Børnehavelivet identificeres som et liv, hvor børn og voksne er kropsligt tilgængelige for hinanden, samtidig med at de er gensidigt sårbare og synlige i forhold til hinanden. Dette får betydning for, hvordan børnehavehverdagen organiseres, og på hvilke måder børn og voksne får mulighed for at være til stede. I analysen træder et billede frem af et krævende, modsætningsfyldt og udmattende arbejdsliv, der bærer fremmedgørelse i sig. Den sociale orientering analyseres som et kollektivt liv, der udfolder sig i en kropslig og konfliktfyldt hverdag. Tilstedeværelse, deltagelse og medbestemmelse fremstår som vigtige elementer for trivsel i børnehaven. Både børn og voksne ønsker dage uden katastrofer, med sjove og frie voksne, hvor der er tid til og mulighed for at være sammen.
Design
Det empiriske materiale er indsamlet ved hjælp af deltagende observation, interviews og fremtidsværksteder (defineret i afhandlingen som et kollektivt undersøgelsesrum, hvor børn og børnehavepersonale samles for at lufte viden, erfaringer, kritik, drømme og muligheder for forbedringer i børnehaven. Denne prøve består af personale og børn i to danske børnehaver. Forfatteren har også en udvalgt gruppe på 36 pædagogstuderende i praksis, som ved brug af en snap-log-metode tog billeder af og skrev små tekster til deres trivselsoplevelser i børnehaven. Snap-logfilerne blev efterfølgende fulgt op med interviews, gruppediskussioner og fælles analyser.
Referencer
Lind, U. (2019). «Trivsel i daginstitutionens hverdagsliv: et spørgsmål om det kropslige, kollektive og konfliktuelle». Akademisk avhandling. Roskilde Universitet.