Touch the Children, or Please Don’t – Preschool Teachers’ Approach to Touch.

Forfatter
Johansson, C., Åberg, M., Hedlin, M.
År
2021

Formål

Studiets formål er at undersøge, hvordan pædagogstuderende eller nyuddannede pædagoger forholder sig til fysisk berøring mellem pædagoger og børn i svenske daginstitutioner.

Resultat

Fysisk berøring er en vigtig del af hverdagen for både børn og pædagoger i daginstitutionen, blandt andet i forbindelse med bleskift eller trøst. Undersøgelsen viser, at pædagogerne forsøger at kombinere det at yde fysisk omsorg med respekt for barnets selvstændighed og fysiske integritet. Frygten for at blive anklaget for upassende berøringer kan forhindre den sunde og nødvendige berøring, og denne frygt præger især de mandlige informanter. Samlet udtrykker informanterne tvivl om, hvorvidt fysisk berøring i daginstitutionen bør reguleres politisk. En sådan regulering kan forhindre falske anklager og upassende berøring, men den kan også hindre pædagogen i at yde god omsorg og læring.

Design

Studiet er en del at et større svensk forskningsprojekt (Beröring i förskolan – omsorg eller fara), som omfatter 400 informanter. 204 af disse indgår i dette studie (182 kvinder, 16 mænd og seks som ikke anførte køn). Samtlige informanter besvarede et spørgeskema, og 20 af dem gennemgik også et semistruktureret interview. Spørgeskemaet inkluderede både spørgsmål om pædagogens syn på berøring af børn i daginstitutionen og pædagogens tanker om omgivelsernes syn på fysisk berøring mellem pædagog og barn.

Referencer

Johansson, C., Åberg, M. & Hedlin, M. (2021). "Touch the Children, or Please Don’t – Preschool Teachers’ Approach to Touch". Scandinavian Journal of Educational Research, 65(2):288-301.

Opdragsgiver

Vetenskapsrådet, Sverige