The relation of home literacy environments to language and preliteracy skills in single-and dual-language children in Danish childcare.

Forfatter
Højen, A., Hoff, E., Bleses, D., Dale, P. S.
År
2021

Formål

Studiet undersøger, hvordan læseaktiviteter i hjemmet kan påvirke børnenes evner til at tale og læse. Forskerne fokuserer især på børn, som har været i daginstitution hele dagen, siden de var omkring et til halvandet år gamle og undersøger om sammenhængene mellem læseaktiviteter derhjemme og sprog- og læsefærdighederne forandres afhængigt af, hvornår børnene er begyndt i daginstitutionen, og om de lærer to sprog.

Forskningsspørgsmålene er:

1) Hvordan påvirker hjemmebaserede læseaktiviteter børn, som går i heldagstilbud i daginstitutionen?

  1. Har forældrenes modersmål en effekt (modersmål versus ikke-modersmål)?
  2. Har det en betydning, hvornår børnene startede i daginstitution?

2) Påvirker forældrenes danske sprogkundskaber og sprogbrug børnenes resultater, når det gælder børn med to forældre, som har et andet modersmål end dansk?

  1. Har forældrenes danske sprogkundskaber og sprogbrug en effekt?

3) Påvirkes børnenes resultater af, hvilken forælder der taler ikke-modersmålet, når det gælder børn med én forælder, som taler dansk som modersmål og én, som taler ikke-modersmålet?

  1. Påvirkes resultaterne af den ikke-danske forælders sprogkundskaber og sprogbrug?
  2. Påvirkes resultaterne af, hvilken forælder som taler ikke-modersmålet?

Resultat

Studiet viser, at hjemmebaserede læseaktiviteter har en positiv effekt på børnenes mundtlige sprog- og læsefærdigheder, uafhængigt af om de tilbringer meget tid i daginstitutionen. Dette gælder også for børn, som vokser op med et eller to sprog. Hjemmebaserede læseaktiviteter har især betydning for børn fra minoritetssproglige hjem, idet de understøtter forældrenes brug af majoritetssproget. Studiet afslører også, at det kan være positivt for børnenes sprogfærdigheder, at forældre, som ikke har majoritetssproget som modersmål, bruger majoritetssproget derhjemme.

Design

Studiet inkluderede 5791 børn i alderen fire til seks år (47 % piger) med forskellig sproglig baggrund samt deres forældre. Forældrene udfyldte et spørgeskema om læsemiljøet derhjemme og forældrenes modersmål samt deres færdigheder i og brug af det danske sprog.

Referencer

Højen, A., Hoff, E., Bleses, D. & Dale, P. S. (2021). "The relation of home literacy environments to language and preliteracy skills in single-and dual-language children in Danish childcare". Early Childhood Research Quarterly, 55(2021):312-325.

Opdragsgiver

Aarhus Universitets Forskningsfond, Danmark