Formål
Formålet med studiet er at beskrive, hvordan ekstern styring indvirker på pædagogers autonomi og positionering. Forskningsspørgsmålet er: På hvilken måde positionerer pædagoger sig set i lyset af den stigende statslige kontrol med dagtilbuddets indhold?
Resultat
De deltagende pædagoger oplever, at kravene til deres profession er vokset de seneste ti år, særligt efter at de norske dagtilbud blev placeret under Kunnskapsdepartementet (The Ministry of Education and Research). Det betyder, at pædagogerne nu er forpligtede til at følge flere statslige og lokale styringsdokumenter. En større mængde styringsdokumenter resulterer i klarere retningslinjer for dagtilbuddets indhold, herunder arbejdet med børns læring, såvel som højere krav til medarbejdernes kompetencer. De fleste af pædagogerne ser det som positivt, at der er kommet klarere retningslinjer for dagtilbuddet fra politisk hold, og vurderer, at det fører til et rigere indhold og en øget bevidsthed om læring blandt pædagoger og i dagtilbuddet.
Forventningerne til pædagogernes adfærd påvirkes også af, hvor meget kontrol de lokale myndigheder har med dagtilbuddene, samt hvilke krav og forventninger dagtilbudsledelsen (head teacher) har til dagtilbuddet som læringsarena. Graden af lokal styring er således afgørende for de muligheder, pædagogerne har for at positionere sig i udøvelsen af deres profession. Pædagogers muligheder for fx at bestemme indholdet i dagtilbuddets hverdag vil derfor variere fra dagtilbud til dagtilbud og kommune til kommune. Den enkelte pædagogs positionering afhænger i den forstand særligt af graden af autonomi på det lokale niveau. Det skyldes, at graden af statslig styring er ens for alle dagtilbud, mens de lokale rammer og reglerne i det enkelte dagtilbud varierer og tilbyder pædagogerne forskellige positioneringsmuligheder.
Design
Artiklen baserer sig på kvalitative interviews med otte erfarne dagtilbudspædagoger fra fire forskellige kommuner. Interviewene centrerer sig omkring hverdagen i dagtilbuddet, informanternes refleksioner over dagtilbuddet som læringsarena, dagtilbuddets prioritetsområder og eksisterende politiske prioriteter.
Interviewmaterialet analyseres tematisk og belyses ud fra Bernsteins kodeteori med fokus på begrebet ”framing” som et værktøj til at belyse sammenhængen mellem ekstern regulering og pædagogers positionering.
Referencer
Nygård, M. (2017). The Norwegian Early Childhood Education and Care institution as a learning arena: autonomy and positioning of the pedagogic recontextualising field with the increase in state control of ECEC content. Nordic Journal of Studies in Educational Policy, 3(3), 230-240.