The effect of music education approaches on phonological awareness and early literacy: A systematic review.

Forfatter
Eccles, R., van der Linde, J., Le Roux, M., Swanepoel, D. W., MacCutcheon, D., Ljung, R.
År
2021

Formål

Studiet sammenligner effekten af de mest udbredte musikpædagogiske tilgange (Orff, Kodály, Suzuki og Dalcroze), på lydforståelse (fonologisk bevidsthed) og tidlige læse- og skrivefærdigheder hos børn fra fem til otte år.

Resultat

Resultaterne fra de inkluderede studier viste, at musikundervisning hjælper børn med at udvikle lydforståelse og tidlige læsefærdigheder. Dog understreger forskerne, at det er behov for mere lighed i udførelsen af studierne, hvis forskellige musikinterventioner skal sammenlignes direkte.

Design

Forskerne søgte systematisk efter relevante studier i fem elektroniske databaser. Udvælgelseskriterierne bestod af fagfællebedømte artikler på engelsk fra kvasi-eksperimentelle eller eksperimentelle forskningsstudier med børn i alderen fem til otte år. Den musikalske intervention skulle være baseret på principperne fra Orff, Kodály, Suzuki eller Dalcroze, eller en kombination af disse. Dataanalysen var baseret på narrativ syntese. Ud af 329 resultater, kvalificerede fem artikler, som blev publiceret mellem 1975 og 2013, sig til at blive inkluderet i den endelige systematiske vidensoversigt.

Referencer

Eccles, R., van der Linde, J., Le Roux, M., Swanepoel, D. W., MacCutcheon, D. & Ljung, R. (2021). "The effect of music education approaches on phonological awareness and early literacy: A systematic review". The Australian Journal of Language and Literacy, 44(1):46-60.