The Educational Positioning of the Preschool-Class at the Border between Social Education and Academic Demands: An Issue of Continuity in Swedish Early Education?

Studiets formål er at søge viden om den svenske børnehaveklasses pædagogiske ståsted (educational position), dvs. hvad der sker i forbindelse med børnehaveklassens skoleforberedende og kompetenceudviklende aktiviteter, hvilken form undervisningen har, og hvilket indhold fokus er rettet mod. Det undersøges, hvordan lærere (teachers) i svenske børnehaveklasser (preschool-classes) beskriver deres undervisning og aktiviteter i ugentlige breve og beretninger til forældre.

Overordnet viser resultaterne, at indholdet og organiseringen af samt målene og motivationen for undervisningen i børnehaveklassen varierer. I de ugentlige breve og beretninger ses det, at nogle lærere konstruerer et pædagogisk ståsted for børnehaveklassen, der er påvirket af det, forfatterne kalder det socialpædagogiske ståsted (the social educational position), mens andre lærere fremlægger et akademisk ståsted (the academic position). 

Når lærerne beskriver deres undervisning ud fra et socialpædagogisk ståsted, er omsorg, børnenes sociale kompetencer, trivsel, leg, deltagelse og indflydelse i centrum. Det socialpædagogiske ståsted præsenterer en lyttende og fleksibel lærer i samspil med aktive børn, der ses som kompetente, nysgerrige og i stand til at træffe beslutninger. Børnene gives mulighed for at undre sig, samarbejde og udfordre, mens lærerne observerer og reagerer på børnenes meninger, spørgsmål og forslag.

Når lærerne beskriver børnehaveklassens undervisning ud fra et akademisk ståsted, er aktiviteternes indhold relateret til forskellige skole-orienterede emner og fag såsom svensk og matematik, ligesom fokus i høj grad er på evaluering af børnenes formåen og udvikling – børnene skal gøres kompetente til deres videre skolegang. Her er det lærerne, som styrer og fastlægger undervisningens form og indhold.

Resultaterne viser, at en lærer kan repræsentere mere end ét ståsted og derfor balancere mellem de to pædagogiske ståsteder. Ifølge forfatterne kan dette skift mellem to ståsteder være krævende ikke blot for lærerne men også for børnene, eftersom børnene skal lære at tolke, hvad der kræves af dem inden for de forskellige pædagogiske ståsteder. Forfatterne peger på, at den variation i aktiviteter, som skiftet mellem de to ståsteder forårsager, gør det svært at opnå kontinuitet og ækvivalens (equivalence) i børnehaveklassens undervisning. Generelt set indikerer de ugentlige beretninger en stærk orientering mod et akademisk ståsted for børnehaveklassen. Ifølge forfatterne indeholder samtlige analyserede beretninger spor af beskrivelser af undervisning i svensk, matematik og natur-orienterede emner, mens der lægges betydeligt mindre vægt på fx leg og omsorg i de ugentlige beretninger. 

Forfatterne analyserer i alt 249 ugentlige breve og beretninger, som lærere fra otte svenske børnehaveklasser har sendt til forældrene i løbet af ét skoleår. De ugentlige breve og beretninger analyseres med særlig fokus på, hvordan lærerne beskriver organiseringen af samt målene og motivationen for undervisningen, og hvilke værdier aktiviteterne i børnehaveklassen er baseret på.

Ackesjö, H., & Persson, S. (2016). The Educational Positioning of the Preschool-Class at the Border between Social Education and Academic Demands: An Issue of Continuity in Swedish Early Education? Journal of Education and Human Development 5(1), 182-196.