The concept of strategy in the early childhood education and care sector

Formålet med studiet er at bidrage til en bedre forståelse af, hvordan begreberne strategi og strategisk ledelse forstås og praktiseres inden for dagtilbudssektoren. Dette gøres ved at se nærmere på, hvordan strategi beskrives i policy-dokumenter på forskellige niveauer i dagtilbudssektoren i Norge, hvordan dagtilbudsledere forstår begrebet strategisk ledelse, og i hvor stor udstrækning dagtilbudsledere arbejder med strategi i deres eget dagtilbud.

Dokumentanalysen viser, at policy-dokumenter på såvel nationalt og kommunalt som institutionelt niveau indeholder én eller anden form for strategisk perspektiv eller redskab. Selv om termen kvalitet bruges langt oftere end strategi i de undersøgte dokumenter, konkluderer forfatterne, at dokumenternes form og tilsigtede funktion tydeligt viser, at dokumenterne faktisk er strategiske planer, og at strategi er en integreret del af det perspektiv, som guider den organisatoriske planlægning i dagtilbudssektoren.

I interviewundersøgelsen finder forfatterne, at lederne hovedsageligt arbejder med strategi ved at udvikle interne omstændigheder og centrale funktioner inden for dagtilbuddet. Analysen indikerer dog også, at strategi forstås og praktiseres på forskellige måder. Forfatterne fremanalyserer fire hovedkategorier, der reflekterer ledernes forskellige ledelsestyper:

1. Den pragmatiske fornyer (the pragmatic renewer).
Ifølge forfatterne synes ’den pragmatiske fornyer’ at udvikle og implementere mange strategiske aktiviteter i praksis, uden som sådan at være bevidst om begrebet strategisk ledelse. ’Den pragmatiske fornyer’ har fx fokus på dagtilbuddets indre liv og på, hvilke værdier der inspirerer idéen bag dagtilbuddet, samt på at løse specifikke problemer. Forfatterne finder mange eksempler på denne type af ledere.

2. Den styrende leder (the operations manager).
’Den styrende leder’ er typisk ikke bevidst om begrebet strategisk ledelse men fokuserer på specifikke, daglige rutiner og gøremål i dagtilbuddet. Denne ledelsestype bruger ikke megen tid og energi på at udvikle nye initiativer i dagtilbuddet eller forsøg på at styrke samarbejdet med eksterne interessenter. Fokus er i stedet på at gøre hverdagen så problemfri som muligt.

3. Den strategiske leder (the strategic manager).
’Den strategiske leder’ arbejder aktivt for at styrke sammenhængen mellem dagtilbuddet og det omkringliggende miljø. Det kan fx være at gøre reklame for dagtilbuddet eller at positionere sig selv over for andre dagtilbud i kampen om økonomiske ressourcer og politisk goodwill. Denne ledelsestype har både en tydelig forståelse af begrebet strategisk ledelse og er i stand til at implementere strategiske aktiviteter i dagtilbuddet.

4. Den udviklende filosof (the developmental philosopher).
’Den udviklende filosof’ er bekendt med begrebet strategisk ledelse men er i mindre grad i stand til at realisere det, han/hun vurderer, er vigtigt strategisk arbejde. Ifølge forfatterne er denne ledelsestype mere sjælden.

Forfatterne foretager en dokumentanalyse af den norske rammeplan fra 2006 og 2011, kommunale policy-planer fra to udvalgte kommuner samt årsplaner fra seks dagtilbud i de to udvalgte kommuner. Derudover foretager forfatterne semistrukturerede interviews med 10 ledere (managers) fra forskellige typer dagtilbud (både små og store, i byer og på landet, offentlige og private). Interviewene fokuserer på forskellige ledelsesfunktioner, lederens egen ledelsesmæssige identitet, dagtilbuddet som en lærende organisation, den nationale læreplan og statslige mål for læring i dagtilbudssektoren samt forskellige ledelsesformer i dagtilbuddet.

Vannebo, B. I., & Gotvassli, K.-Å. (2017). The concept of strategy in the early childhood education and care sector. European Early Childhood Education Research Journal, 25(1), 4-18.