The comforting touch: Tactile intimacy and talk in managing children’s distress

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan omsorgspersoner i dagtilbud reagerer, når børn græder.

Resultaterne viser, at omsorgspersonernes reaktioner på børnenes gråd involverer en række af beroligende berøringer såsom kram, klap og at ae. Omsorgspersonerne kunne afhjælpe børnenes gråd ved at have kropslig nærhed og verbal kontakt med børnene. Yderligere finder forfatterne, at omsorgspersonerne forstår børns gråd på tre forskellige måder: (1) som barnets reaktion på en følelsesmæssig respons som fx beroligende berøring, dvs. at børn kan reagere med gråd, når de berøres på en beroligende måde, (2) som barnets behov for at udtrykke en bestemt følelse, og (3) som en måde, hvorpå barnet kan lindre sine negative følelser. Ifølge forfatterne anerkender omsorgspersonerne børnenes gråd gennem beroligende berøring, og de kan derigennem gøre børnene i bedre humør.

Studiet tager udgangspunkt i de situationer, hvor børn græder, og har særligt fokus på beroligende berøring. I alt deltog fem pædagoger (preschool teachers) og 20 børn i alderen 2½ til 5 år fra to dagtilbud. Det empiriske materiale er baseret på 20 timers videooptagelse, som er blevet indsamlet over en periode på to måneder. Datamaterialet blev gennemset, og der blev identificeret i alt 50 tilfælde, hvor børnene græd. Disse tilfælde blev transskriberet og systematisk sammenlignet med hensyn til eksempelvis årsagen til børnenes gråd, hvordan omsorgspersonerne reagerede på børnenes gråd, etc. I alle 50 tilfælde reagerede omsorgspersonerne med verbal kontakt til børnene, mens der blev registreret 33 tilfælde, hvor omsorgspersonerne reagerede med beroligende berøringer. I 12 af tilfældene anvendte omsorgspersonerne beroligende berøring intensivt. Disse tilfælde er blevet analyseret og præsenteres i artiklen via fire eksempler, som ifølge forfatterne er repræsentative for forskellige varianter af beroligende adfærd.

Cekaite, A., & Holm, M. K. (2017). The comforting touch: Tactile intimacy and talk in managing children’s distress. Research on Language and Social interaction, 50(2), 109-227.