Formål
Forfatterne undersøger pædagogers (preschool teachers) opmærksomhed på fire matematiske områder, henholdsvis talforståelse, talrækkefølge, geometriske former og mønstre, i det pædagogiske arbejde med børn i forskellige aldre. Forskningsspørgsmålene lyder: Er der forskelle i pædagogernes opmærksomhed over for forskellige matematiske områder afhængigt af alderen på de børn, de arbejder med? Og hvis der er forskelle, hvilke pædagogiske bevidsthedsniveauer ligger så bag? Forfatterne konstruerer seks bevidsthedsniveauer til at vurdere pædagogernes pædagogiske matematiske bevidsthed: to basisniveauer, som dækker pædagogernes opmærksomhed over for deres egen brug af matematik i dagtilbudspraksis; to niveauer for pædagogernes opmærksomhed over for børnenes brug af matematik; og endelig to niveauer for, hvordan pædagogerne inddrager børn i matematisk udforskning.
Resultat
Frekvensen, hvormed pædagogerne arbejder med matematisk indhold, er højere for mellemgruppen i alderen fire til fem år, men pædagogernes valg af specifikke matematiske områder afhænger ikke nødvendigvis af børnenes alder. I begge aldersgrupper får talforståelse relativt meget opmærksomhed, efterfulgt af en lidt mindre opmærksomhed over for talrækkefølge og geometriske former, mens mønstre tildeles mindst opmærksomhed. Forskellene mellem aldersgrupper er mindst for talforståelse, idet dette område får relativt meget opmærksomhed inden for begge grupper. For de øvrige tre matematiske områder er forskellene mellem de yngste og de mellemste børn større.
Frekvensen for at observere og engagere børn i matematik er lidt lavere blandt de pædagoger, som arbejder med de yngste børn. Signifikante forskelle mellem de to aldersgrupper ses desuden i pædagogernes opmærksomhed over for børns egne matematiske initiativer samt i forhold til problematisering af talrækkefølger, geometriske former og mønstre. De mellemste børn gives overordnet flere udfordringer inden for samtlige matematiske områder. Der ses signifikante forskelle mellem aldersgrupper (til de ældre børns fordel) med hensyn til pædagogernes valg af tal som et læringsindhold i dagtilbuddet, deres støtte til børnene i forbindelse med det at skelne mellem og kommunikere talrækkefølger, deres observationer af børn, der tager initiativ til at udforske og anvende matematik, samt det at problematisere og udfordre matematiske koncepter sammen med børnene (signifikant for alle områder bortset fra talforståelse).
Forfatterne vurderer, at resultaterne er i tråd med tidligere forskning, der fremhæver tal som det primære matematiske læringsindhold i dagtilbud, mens geometri og rumlige aspekter er et mere forsømt område.
Design
De deltagende pædagoger kommer fra tre kommuner i de sydlige og centrale dele af Sverige. Et spørgeskema sendes ud til 147 pædagoger og har en svarprocent på 79. Forfatterne fokuserer på pædagoger, som arbejder med de yngste børn fra et til tre år samt mellemgruppen på fire til fem år (i alt 105 pædagoger). Spørgeskemaet undersøger pædagogernes viden om matematiske områder i relation til børns læring og deres viden om matematisk didaktik.
Referencer
Björklund, C., & Barendregt, W. (2016).Teachers' pedagogical mathematical awareness in diverse child-age-groups. NOMAD – Nordic Studies in Mathematics Education 21(4), 115-134.
Björklund, C. & Barendregt, W. (2016).Teachers’ Pedagogical Mathematical Awareness in Swedish Early Childhood Education. Scandinavian Journal of Educational Research 60(3), 359-377.
Opdragsgiver
Uoplyst