Formål
Studiet undersøger, hvor ofte pædagoger fejlagtigt bekymrede sig for børns udvikling, og hvorfor de gjorde det, selv når børnene ikke havde alvorlige psykiske problemer.
Følgende hypoteser blev testet:
- Børn, som fejlagtigt identificeres af pædagoger, vil have et højere pointantal for problemadfærd og et lavere pointantal for pædagog-barn-relationen.
- Børn med øget, men ikke klinisk signifikant, symptombyrde vil have en højere sandsynlighed for fejlagtig identifikation.
- Negative pædagog-barn-relationer, enten i form af et højt konfliktniveau eller en lav grad af nærhed, vil øge sandsynligheden for fejlagtig identifikation.
Resultat
Resultaterne viser, at nogle af de bekymringer, som pædagogerne havde for børnene, var fejlagtige. Børn, som fejlagtigt blev klassificeret som problematiske af pædagogerne, havde alligevel dårligere resultater end børn, som de ikke bekymrede sig for. Dette indikerer, at selv om pædagoger kan tage fejl, bør bekymringerne følges op med grundige vurderinger. Dette kan bidrage til at identificere børn, som har behov for støtte for at udvikle sig positivt, selv om de ikke opfylder kriterierne for alvorlige problemer.
Design
169 pædagoger (7 % mænd) rapporterede om 1.431 børn med en gennemsnitsalder på 45 måneder. Pædagogerne blev først bedt om at afgøre, om de havde bekymringer om børnenes udvikling. Derefter svarede de på spørgeskemaer om forholdet til børnene og deres adfærd. Hvis pædagogerne havde bekymringer, kunne de udspecificere dem, herunder aggression, opmærksomhed og emotionelle eller sociale problemer.
Referencer
Stensen, K., Lydersen, S., Stenseng, F., Wallander, J. L. & Drugli, M. B. (2021). "Teacher nominations of preschool children at risk for mental health problems: How false is a false positive nomination and what make teachers concerned?". Journal of Psychopathology and Behavioral Assessment, 43(3):646-656.
Opdragsgiver
Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), Norge. St. Olavs hospital, Norge