Student Teachers’ Workplace-Based Learning in Sweden on Early Childhood Education for Sustainability: Experiences in Practice Settings

Det overordnede formål er at undersøge, hvordan pædagogstuderende (early childhood student teachers) beskriver deres oplevelser med uddannelse i bæredygtighed (education for sustainability) under deres praktikforløb i en dagtilbudskontekst, inklusive observerede dilemmaer i praksis og uoverensstemmelser i opfattelsen af uddannelse i bæredygtighed.

Forfatteren identificerer tre temaer, der illustrerer både de studerendes meningsskabelse og praktikvejledernes opfattelser og særlige kulturer om at ’gøre’ uddannelse i bæredygtighed i en dagtilbudskontekst:

1. Pædagogstuderendes videnskonstruktioner om uddannelse i bæredygtighed.
I deres blogs beskriver størstedelen af de studerende et skift i deres forståelse af uddannelse i bæredygtighed fra før kursets start til efter praktikperioden. Inden kurset forstod størstedelen af de studerende uddannelse i bæredygtighed som uddannelse i miljømæssig og/eller økonomisk bæredygtighed, mens de senere i forløbet reflekterer over deres egen forståelse og problematiserer, hvordan der kan arbejdes med uddannelse i bæredygtighed i en pædagogisk praksis. Det fremgår, at særligt muligheden for at gå i dialog og diskutere med praktikvejledere og andre dagtilbudspraktikere har stor betydning for de studerendes ændrede forståelser. Sammen med praktikvejlederen udforskede den studerende væsentlige spørgsmål og praktisering af bæredygtighed i en pædagogisk kontekst, hvorved der opstod en samskabende relation, hvor studerende og praktikvejledere kunne lære af hinanden.

2. Dilemmaer vedr. praktisering af uddannelse i bæredygtighed i en dagtilbudskontekst.
Forfatteren finder adskillige dilemmaer i de studerendes blogs, der særligt vedrører, hvad uddannelse i bæredygtighed betyder i praksis, og som reflekterer konstruktionen af forskellige kulturer om at ’gøre’ uddannelse i bæredygtighed i de forskellige dagtilbudskontekster. Det fremgår blandt andet, at arbejdet med social og kulturel bæredygtighed i praksis afhænger af, om dagtilbudskonteksten er multikulturel eller monokulturel. I de multikulturelle dagtilbud betragtes arbejdet med kulturel mangfoldighed som både essentielt og nødvendigt, mens det fremgår, at der i flere af de monokulturelle dagtilbud kun i mindre grad (eller slet ikke) arbejdes med kulturel mangfoldighed som en del af den sociale og kulturelle bæredygtighed. Derudover fremgår det, at børnenes unge alder i nogle dagtilbud var en hæmsko for arbejdet med uddannelse i bæredygtighed, ligesom graden af pædagogernes personlige engagement lader til at være afgørende for arbejdet med bæredygtighed.

3. Vigtige aspekter og uoverensstemmelser om uddannelse i bæredygtighed i en dagtilbudskontekst.
Af de studerendes blogs fremgår en del vigtige aspekter og uoverensstemmelser. Nogle studerende beskriver uoverensstemmelser mellem dem selv og deres praktikvejleder med hensyn til fortolkningen og praktiseringen af de forskellige dimensioner af uddannelse i bæredygtighed. Dette kom blandt andet til udtryk via spændinger og modstand i deres indbyrdes diskussioner, hvilket nogle studerende beskriver som problematisk. Et andet vigtigt aspekt, som fremgår af de studerendes blogs, er fraværet af en transformerende helhedstilgang til uddannelse i bæredygtighed i det enkelte dagtilbud. Selvom alle dagtilbuddene på forskellig vis arbejdede med uddannelse i bæredygtighed, blev der sjældent arbejdet med bæredygtighed på en systematisk måde, der forankrede bæredygtighed i hverdagsaktiviteter og rutiner. Det fremgår også, at de forskellige dimensioner af uddannelse i bæredygtighed ikke blev set i et helhedsorienteret perspektiv, men derimod blev betragtet som adskilte dele.

Studiets empiriske data består af 76 blogs (188 siders tekst) skrevet af pædagogstuderende som en del af et kursus om uddannelse i bæredygtighed i en dagtilbudskontekst. De studerende blev bedt om at beskrive deres praktikoplevelser med uddannelse i bæredygtighed og at reflektere over problemstillinger vedrørende bæredygtighed ud fra en svensk udgave af Educational Rating Scale for Sustainable Development in Early Childhood (ERS-SDEC) samt faglitteratur om uddannelse i bæredygtighed i pædagogisk praksis. Derudover blev de opfordret til at diskutere deres refleksioner og spørgsmål med deres praktikvejleder (workplace-based teaching supervisor). Analysen fokuserer særligt på de studerendes forståelser af de sociale, økonomiske, miljømæssige og politiske dimensioner af uddannelse i bæredygtighed og den indbyrdes forbundethed mellem disse.

Ärlemalm-Hagsér, E. (2017). Student Teachers’ Workplace-Based Learning in Sweden on Early Childhood Education for Sustainability: Experiences in Practice Settings. International Journal of Early Childhood, 49(3), 411-427.