Special education needs activities for children with language difficulties: A comparative study in Belarusian and Norwegian preschools

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan aktiviteter for børn med særlige behov (i dette tilfælde sprogvanskeligheder) udfolder sig i de tilgængelige fysiske rammer i henholdsvis Hviderusland og Norge.

Forfatterne anvender fire hovedkategorier til at beskrive forskellene mellem de to landes organisering og varetagelse af særligt tilrettelagte aktiviteter for børn med sprogvanskeligheder:

1. Reguleret/fleksibel.
   Hvor de observerede aktiviteter for børn med sprogvanskeligheder i Hviderusland følger en stramt reguleret plan og finder sted i fysiske rammer, som er særligt indrettede og dekorerede til formålet, er aktiviteterne i Norge mere løst strukturerede og fleksible, hvad angår både rummenes dekoration og indretning, brugen af materialer og aktiviteternes forløb.
   
   
2. Prædefineret/diffus
   I Hviderusland var aktiviteterne prædefinerede, og indholdet var bevidst udvalgt, hvorimod aktiviteterne i Norge var mere diffuse, forstået sådan, at de i nogle tilfælde var prædefinerede, mens de andre gange fulgte et tilsyneladende mere tilfældigt koncept. Forfatterne finder, at indholdet i aktiviteterne i Norge voksede spontant ud af den kommunikation, der fandt sted i sammenhæng med børnenes leg.
   
   
3. Formålsstyret (consequential)/tilfældig (casual)
   I Hviderusland udgjorde de observerede sprogaktiviteter en kæde, som førte til specifikke, forventede mål, mens de i Norge foregik mere episodisk og uforudset uden at følge en fast rute mod et bestemt mål.
   
   
4. Repetitiv/afbrudt (disruptive) 
   Mens der i Hviderusland var et fokus på repetition med tid sat af til at samle op, evaluere og reflektere over tilegnet viden, foregik der i Norge ingen fælles retrospektiv opsamling eller refleksion over de fuldførte øvelser og aktiviteter.

Ud fra ovenstående konkluderer forfatterne, at de observerede dagtilbud i de to lande repræsenterer meget forskellige orienteringer, hvad angår aktiviteter for børn med sprogvanskeligheder.

Forfatterne benytter sig af et kvalitativt, komparativt casestudiedesign, hvor forholdene i de to lande sammenlignes ved hjælp af videoobservationer af aktiviteter for børn med sprogvanskeligheder. Sammenlagt observeres 10 dagtilbudsansatte fra fem forskellige offentlige dagtilbud i hvert land. Informanterne arbejder med børn i 5-årsalderen og er ansvarlige for at planlægge og udføre aktiviteter for børn med sprogvanskeligheder. Analysen er rettet mod forskellige aspekter af de observerede aktiviteter og fysiske rammer, herunder indretning af de fysiske omgivelser (rum, møbler, materialer og dekoration) og organisering af aktiviteter. Det empiriske materiale analyseres ved hjælp af en kvalitativ indholdsanalyse (qualitative content analysis, QCA), og forfatterne trækker yderligere på Muller og Bernsteins begreber om videnskonstruktion.

Hanssen, N. B., & Hansén, S. (2017). Special education needs activities for children with language difficulties: A comparative study in Belarusian and Norwegian preschools. Education Inquiry. DOI: 10.1080/20004508.2017.1380486.

Hannås & Hanssen (2016). Special needs education in light of the inclusion principle: an exploratory study of special needs education practice in Belarusian and Norwegian preschools. European Journal of Special Needs Education, 31, 1-524.