Sociala konstruktioner i förskolans planeringssamtal: i en landsgränsnära förskola

Studiets formål er at beskrive de sociale konstruktioner, som skabes i dagtilbudsmedarbejderes (förskollärares och barnskötares) samtaler om planlægning af dagtilbuddets aktiviteter. Det undersøgte dagtilbud er geografisk beliggende i Sverige nogle få kilomenter fra grænsen til Norge, hvorfor studiet har et særligt fokus på den grænsenære og kulturelle kontekst, som dagtilbuddet befinder sig i. Forskningsspørgsmålene lyder: (1) Hvilke forestillinger om dagtilbuddet (verksamheten), børnene og dagtilbudsledelsen konstrueres i medarbejderes planlægningssamtaler? (2) På hvilken måde synliggøres dagtilbuddets geografiske beliggenhed samt børnenes og medarbejdernes kulturelle og nationale tilhørsforhold i medarbejdernes planlægningssamtaler?

Studiet viser, at medarbejdergruppen i det undersøgte dagtilbud konstruerer sig selv som et fælles ”vi” over for ”de andre”. Blandt resultaterne ses, at medarbejderne konstruerer en fælles forståelse af dagtilbuddet ud fra deres tolkninger af den nationale læreplans mål. Forfatteren peger på, at medarbejderne ser læreplanen som en manual med instruktioner i, hvordan netop deres dagtilbud skal drives, og som et facit med konkrete svar, der styrer deres planlægning af og handlinger i dagtilbuddet på en negativ måde. Læreplanen ses som noget, der begrænser både medarbejdernes planlægning af aktiviteter og arbejdet med børnene. Resultaterne viser, at medarbejderne har en fælles forståelse af, at de har gjort, hvad der kræves af dem, men at de samtidig fremhæver, at deres arbejde må gøres tydeligere på papiret, for at det bliver synligt for ”de andre” – som en slags kvittering på, at de har gjort, hvad der kræves af dem. ”De andre” kan i dette tilfælde være både dem, der har skrevet læreplanen, og dagtilbudslederen.

Forfatteren finder, at medarbejderne til at begynde med konstruerer landegrænsen mellem Sverige og Norge som usynlig. Børn og medarbejdere med oprindelse i Norge betragtes ikke som ”de andre” men ses som en del af den samme kultur som børn og voksne med oprindelse i Sverige. Derimod konstrueres børn og voksne med baggrund i et ikke-skandinavisk land som tilhørende ”de andre”. Medarbejderne forbinder altså kulturbegrebet med det ikke-skandinaviske, idet kun børn og voksne fra et ikke-skandinavisk land ses som bærere af begrebet kultur. Efter længere tids diskussion om kulturbegrebet får medarbejderne en erkendelse af, at kultur kan have en bredere betydning. Medarbejderne ser det som et vigtigt mål at vise børnene i dagtilbuddet, at der findes andre kulturer, og at den svenske og norske kultur indbefattes i det bredere kulturbegreb.

Studiets empiriske fundament består af et etnografisk feltarbejde i ét dagtilbud. Feltarbejdet strækker sig over fire måneder og foregår i dagtilbuddets to afdelinger med børn i alderen 4-6 år og børn i alderen 1-3 år (i alt 33 børn). Datamaterialet består af videoobservationer og feltnoter af afdelingsmøder, arbejdspladsmøder (arbetsplatsträffar) og heldagsmøder i dagtilbuddet. I alt seks dagtilbudsmedarbejdere (tre förskollärare og tre barnskötare) deltog i studiet. Dataanalysen udfolder sig som en kvalitativ indholdsanalyse, hvor både socialkonstruktivistiske og grænselandsteoretiske perspektiver anvendes.

Nilsson, E. (2016). Sociala konstruktioner i förskolans planeringssamtal: i en landsgränsnära förskola. Licentiatuppsats. Fakulteten för humaniora och samhällsvetenskap, Institutionen för pedagogiska studier, Karlstads universitet.