Sign making, coordination of perspectives, and conceptual development

Studiets formål er at undersøge, hvordan børns forståelse af symboler bliver understøttet af pædagoger (preschool teachers). Fokus er på, hvordan børn lærer at forstå symboler på skilte, fx brugen af et kryds til at indikere, at noget er forbudt.

Forfatterne finder, at forskellige interaktionsmønstre kan lære børnene at forstå symboler på skilte (sign making). Tre forskellige scenarier bruges til at repræsentere de mest fremtrædende interaktionsmønstre i undervisningen. I det ene scenarie varierer pædagogen baggrunden for symbolet, således at symbolet er konstant, mens baggrunden for symbolet ændrer sig. Pædagogen tegner et kryds som forbud, men ændrer det, der krydses over, fx en is eller en gynge. Pædagogen og barnet taler om, at der er forbud mod at spise is, at gynge etc. De forskellige baggrunde for symbolet er forskellige kontekster for symbolet. På denne måde lærer barnet om den specifikke mening af symbolet i forskellige kontekster.

I det andet scenarie taler pædagogen og barnet om, at krydset generelt betyder, at der er forbud mod noget. Barnet og pædagogen tegner et æble på et stykke almindeligt papir og et kryds på et gennemsigtigt papir. Derefter skifter pædagogen mellem at lægge krydset oven på æblet og at tage krydset væk fra æblet. Barnet og pædagogen taler om, hvordan man i den ene situation (uden krydset) gerne må spise æblet, og at man i den anden situation (med krydset) ikke må spise æblet. Forfatterne konkluderer, at variationen mellem krydsets tilstedeværelse og fravær lærer barnet om betydningen af krydset.

I modsætning til de to ovennævnte scenarier bringer pædagogen barnets eget perspektiv og erfaring ind i undervisningen i det tredje scenarie. Pædagogen starter med at spørge ind til barnets oplevelse med forskellige symboler, fx advarselskilte. Efter at barnet og pædagogen har talt om barnets erfaring med et bestemt advarselsskilt, går pædagogen videre til at tale om det generelle koncept. På et stykke gennemsigtigt papir tegner hun en trekant, som hun skiftevis lægger oven på og tager væk fra et objekt. Herefter spørger hun barnet, hvad det betyder. Pædagogen tager således udgangspunkt i barnets egen erfaring, som bruges til at lære barnet om symbolet på et mere generelt plan.

12 børn i alderen 4-6 år blev observeret sammen med to pædagoger i forbindelse med to undervisningssessioner om skilte og deres betydning. I første session talte pædagoger og børn om symboler på skilte og deres betydning på baggrund af børnenes egne tegninger. I anden session blev hver af de 12 børn individuelt undervist af én af de to pædagoger for at lære om betydningen af et kryds og en trekant: Krydset signalerer typisk et forbud (prohibition), mens trekanten signalerer en advarsel (caution). De to pædagoger benyttede sig af variationsteori, hvor idéen er, at man lærer om et fænomen, når man oplever, at fænomenet er konstant, mens noget andet varierer. Man lærer fx om farven rød, når man oplever, at der også findes andre farver, og at farven rød er konstant. I analysen tager forfatterne udgangspunkt i den anden session, hvor børnene blev undervist én-til-én.

Magnusson, M., & Pramling, N. (2016). Sign making, coordination of perspectives, and conceptual development. European Early Childhood Education Research Journal 24(6), 841-856.