Samtals- och skriftspråksorienterade lärarledda aktiviteter i förskoleklass

Det overordnede formål med afhandlingen er at bidrage med viden om den pædagogiske virksomhed i den svenske børnehaveklasse (förskoleklassen). Afhandlingen har fokus på voksenstyrede aktiviteter orienteret mod samtale og skriftsprog. Forfatteren søger at besvare følgende to forskningsspørgsmål: 1) Hvad sker der i mødet mellem de voksne og børnene i løbet af aktiviteterne? og 2) hvilke forudsætninger skabes der for børnenes samtaler og skriftsproglighed i interaktionen mellem de voksne og børnene?

Analysen viser, at de voksne anvender forskellige værktøjer til at fremme børnenes muligheder for at deltage i samtalen. De stiller fx åbne spørgsmål, og afhængigt af hvor meget barnet uddyber sit svar, afgrænser den voksne samtalen eller støtter barnet med opfølgende spørgsmål. Dette medfører, at børnene får omtrent lige meget taletid, uanset om de er meget talende eller mere fåmælte, men det kan ifølge forfatteren også betyde, at mulighederne for at fordybe samtalen begrænses.

Samtalemønstret i klasserummet præges af, at den voksne stiller spørgsmål, som børnene besvarer, hvorefter den voksne kobler sig på samtalen igen ved at evaluere svaret, følge op med et nyt spørgsmål eller selv udvikle svaret. Ved at anvende navnekort eller ”gå hele rundkredsen rundt” skaber den voksne en turordning, hvor samtlige børn deltager i samtalen. Gennem håndsoprækning lader den voksne børnene selv bestemme, om de vil deltage i samtalen, selv om det stadig er den voksne, der styrer, hvilke børn der får ordet. Børnene socialiseres på den måde hen imod en elevadfærd, hvor de forventes at række hånden op, når de vil have ordet. Det sker dog også, at de voksne handler modsatrettet i situationer, hvor børnene tager initiativ til at deltage i samtalen. Det sker fx, når den voksne først nægter et barn at tale, men straks derefter giver barnet ordet, eller når den voksne beder børnene række hånden op, men efterfølgende giver ordet til et barn, der ikke har markeret. Ifølge forfatteren kan sådanne modstridende handlinger fra de voksnes side gøre det svært for børnene at vide, hvilken adfærd der forventes af dem.

Hvad angår skriftsproglighed, viser observationerne, at de voksne og børnene arbejder med sprogets opbygning (den grammatiske kode) på forskellige måder, hvor det centrale er, at de beskæftiger sig med sprogets lyd. Når der arbejdes med ord, som forklares og sættes sammen, har børnene mulighed for at udvide deres ordforråd. At integrere sprogets lyde, bogstaver og ord finder sted, når børnene skal skrive hele sætninger. En del børn deltager med interesse i øvelserne, mens andre gør modstand. Denne modstand kan fx bunde i, at de har prøvet øvelsen før i deres dagtilbud. Det forekommer også, at et barn foreslår at ændre øvelsen, så den bliver mere udfordrende, men at den voksne ikke efterkommer forslaget, fordi andre børn i klassen så ikke vil kunne løse opgaven.

Endelig ses det, at både de voksne og børnene læser historier højt. Når de voksne læser, sker det, at de afbryder læsningen for at stille spørgsmål om handlingen, men de går også sommetider bag om selve handlingen og knytter tekstens indhold til børnenes egne erfaringer. Gennem den voksnes spørgsmål kan børnene få blik for strategier, som hjælper dem til at forstå teksters indhold. Når børnene læser, benytter nogle sig af lydstrategien, mens andre børns læsning er mere automatiseret. De tekster, som børnene læser, er af forskellig sværhedsgrad, hvilket muliggør en tilpasning til den enkeltes forudsætninger og behov. Generelt laver alle børnene dog oftest de samme skriftsproglige opgaver, hvilket hindrer en nærmere individuel tilpasning.

Forfatteren udfører et etnografisk feltarbejde, hvor deltagerobservation og udarbejdelse af feltnoter er i centrum. Feltarbejdet finder sted i tre svenske børnehaveklasser, hvor i alt syv ansatte (förskollärare, grundskollärare og fritidspedagoger) og 60-75 børn har deres gang (20-25 børn i hver klasse, med en mere eller mindre ligelig fordeling mellem drenge og piger). I tillæg til feltnoterne indsamles der dokumenter og foretages uformelle samtaler, men disse aktiviteter anvendes kun som baggrund og støtte for analysen af feltnoterne. I analysen inddrager forfatteren sociokulturelle perspektiver på læring, udvikling, sprog og literacy.

Aminoff, C. (2017). Samtals- och skriftspråksorienterade lärarledda aktiviteter i förskoleklass. Licentiatavhandling. Institutionen för beteendevetenskap och lärande, Linköpings universitet.