Rooms with gender: physical environment and play culture in kindergarten

Formålet er at undersøge, hvordan forestillinger om køn er sammenvævet med et dagtilbuds fysiske miljø, og hvordan det fysiske miljø påvirker børns legekultur (play culture). Dette gøres ved at undersøge, hvordan dagtilbudsmedarbejdere beskriver det indendørs fysiske miljø, og hvordan de opfatter, at det fysiske miljø påvirker børns leg.

Overordnet konkluderer forfatterne, at køn er tæt sammenvævet med dagtilbuddets fysiske miljø. Analysen af interviewene peger på, at medarbejderne forbinder børnenes leg med køn, hvilket stiller krav til dagtilbuddets fysiske design. Ifølge informanterne er det de kvindelige medarbejdere, som har ansvar for at skabe det fysiske miljø, og miljøet opfattes derfor som feminint. De forskellige rum og zoner i dagtilbuddet (såsom dukkekrogen og malehjørnet) er konstrueret til bestemte aktiviteter, som stiller tydelige krav til, hvordan rummene skal anvendes. Ifølge forfatterne har det fysiske miljø således en strukturel magt over børnenes leg.

Interviewene peger også på, at børnenes leg producerer og reproducerer medarbejdernes stereotype forestillinger om køn, og omvendt. Leg, som medarbejderne forbinder med drenge, mener de fordrer maskuline kvaliteter såsom hårdhed og barskhed samt fysisk aktivitet ved brugen af krop og stemme, mens leg, der forbindes med piger, fordrer feminine kvaliteter såsom at være blid, at bruge en ’indendørsstemme’ og at benytte en begrænset plads. Forfatterne finder, at selv om børnene af og til krydser disse kønnede linjer ved at tage del i en leg, som ikke forbindes med deres eget køn, er det medarbejdernes opfattelse, at piger og drenge anvender rummene forskelligt, ligesom det er deres opfattelse, at piger og drenge anvender forskellige rum og zoner i dagtilbuddet. Ifølge informanterne foretrækker drengene som oftest at lege i rum, der indeholder materialer, som forbindes med drenge (såsom LEGO), mens pigerne foretrækker at anvende rum med aktiviteter relateret til piger (såsom dukkekrogen). Analysen peger på, at dagtilbuddets rum og zoner, som er optaget af enten piger eller drenge, kan medføre, at det fysiske miljø ikke er tilgængeligt for hvert enkelt barn, dvs. at ikke alle børn har lige muligheder for at anvende dagtilbuddets forskellige rum og zoner.

Datamaterialet består af otte dybdegående, individuelle interview med fire kvindelige pædagoger (kindergarten teachers) samt to mandlige og to kvindelige medhjælpere (assistants) fra ét dagtilbud. Dagtilbuddet er aldersintegreret og traditionelt organiseret med to afdelinger for børn i alderen 1-3 år og to afdelinger for børn over 3 år. Hver afdeling består af en garderobe, et større spise- og legeområde, et mindre legerum og et kønsneutralt toilet. Derudover består dagtilbuddet af et stort fællesrum, et køkken, en gymnastiksal og et personalerum. Under interviewene blev hver informant bedt om at beskrive dagtilbuddets fysiske miljø og besvare opfølgende spørgsmål såsom ”hvem har designet rummene?” og ”hvordan anvender børn rummene?”. Hvert interview varede ca. 90 minutter og blev lydoptaget og efterfølgende transskriberet.

Børve, H. E., & Børve, E. (2017). Rooms with gender: physical environment and play culture in kindergarten. Early Child Development and Care, 187(5-6), 1069-1081.