Robot-enhanced language learning for children in Norwegian day-care centers.

Forfatter
Halbach, T., Schulz, T., Leister, W., Solheim, I.
År
2021

Formål

Studiet undersøger, hvordan en robotversion af sprogprogrammet Language Shower fungerer sammenlignet med den almindelige version af programmet. Forskerne bag studiet udviklede en app, som kunne bruges på telefon eller tablet, og de undersøgte også, om en robot kunne gøre programmet endnu bedre. Formålet var at finde ud af, hvilke udfordringer og erfaringer de børnehaveansatte får, når de bruger robotten i daginstitutionen.

Resultat

Målingerne viste, at børnene havde en bedre progression inden for sprogfærdigheder, når de brugte et program med en robot sammenlignet med programmet uden robot. Interview med personalet i daginstitutionen bekræftede, at robotløsningen havde mange fordele, men der blev også peget på områder, som trænger til forbedring. De ansatte mente, at især talegenkendelsen skulle blive mere fleksibel og robust, og at der burde findes en løsning for situationer, hvor flere børn snakker på samme tid.

Design

Børnenes progression inden for sprogfærdigheder blev målt med forhåndstest og en eftertest ved at tælle antallet af ord, som et barn kunne genkende og sige højt. Der blev også gennemført individuelle interview og fokusgruppeinterview med personalet i daginstitutionen, eksperter inden for sprogundervisning og børnenes forældre.

Referencer

Halbach, T., Schulz, T., Leister, W. & Solheim, I. (2021). "Robot-enhanced language learning for children in Norwegian day-care centers". Multimodal Technologies and Interaction, 5(12):74.

Opdragsgiver

Delprogram oppvekst og utdanning, Grorud, Norge