Quality of the language-learning environment and vocabulary development in early childhood.

Forfatter
Hansen, J. E., Broekhuizen, M. L.
År
2021

Formål

Studiets mål er at øge forståelsen for sammenhængen mellem kvaliteten i sproglæringsmiljøet i vuggestuer og ordforrådsudviklingen hos børn i alderen tre til fem år.

Resultat

Resultaterne indikerer, at sproglæringsmiljøer i vuggestuegrupper, som er præget af opmærksomme ansatte, udvidede samtaler og facilitering af samtaler, fremmer børnenes ordforrådsudvikling. Effekten, som dog er relativt lille, peger på vigtigheden af et rigt og varieret sproglæringsmiljø i de første år.

Design

Udvalget i studiet kommer fra den første (T1) og anden bølge (T2) af det longitudinelle forskningsprojekt Better Provision for Norway’s Children in Early Childhood Education (BePro). Empirien består af data fra testsituationer med børn, undersøgelsesdata fra forældre og observationsdata om kvalitet i daginstitutionsgrupper. I alt 1.131 børn (48 procent piger) deltog i studiet, og gennemsnitsalderen ved vurderingen var 35,5 måneder ved T1 og 60,3 måneder ved T2.

Referencer

Hansen, J. E., & Broekhuizen, M. L. (2021). “Quality of the language-learning environment and vocabulary development in early childhood”. Scandinavian Journal of Educational Research, 65(2):302-317.