Formål
Det overordnede formål med studiet er at undersøge, hvad der kan ske, når programmering bliver implementeret som en del af dagtilbuddets hverdagsaktiviteter. Forskningsspørgsmålet har fokus på, hvordan 3-5-årige børns matematiske læring med konkret fokus på rumlig sans (spatial thinking) kan udvikles gennem systematisk deltagelse i programmeringsaktiviteter i dagtilbud.
Resultat
Forskeren pointerer, at resultaterne har fokus på regelmæssighederne mellem aktiviteterne i interventionen og børnenes deltagelse i efter-testen. Først og fremmest viser resultaterne, at børnene deltog i programmeringsaktiviteterne med glæde, og at børnene intuitivt undersøgte og regnede meningen med robottens kommandoknapper ud. Med hensyn til børnenes rumlige sans viser resultaterne, at interventionen har gjort det muligt for børnene at udforske symboler og det at tælle. I efter-testen brugte børnene ord som ”frem”, ”tilbage”, ”rotér” og ”vend”, og de brugte også deres hænder og krop til at vise, hvordan robotten ville bevæge sig på baggrund af forskellige symboler. Yderligere udviste børnene evner til at kunne sammenligne papirkort (paper map) og rutekort (gridded map) såvel som symboler og bevægelser. Derudover udviste børnene evner til tænke sig frem til resultaterne og konceptualisere handlinger og forhold mellem papirkort, rutekort og symboler.
Design
Dette studie baserer sig på en intervention, som blev udført i en periode på fire måneder i to dagtilbud. Formålet med interventionen var at undersøge potentialet i undervisning i matematik gennem brug af programmérbare robotter, som var specialdesignet til småbørn. Disse robotter skulle programmeres af børnene ved hjælp af robottens kommandoknapper. Kort beskrevet skulle børnene programmere robottens bevægelser på to forskellige rutekort (gridded maps). Det vil sige, at robotten, når den programmeres, bevæger sig på kortet. Interventionen bestod af fire trin, hvor børnene hver især skulle udføre to til tre aktiviteter med hver deres robot. Aktiviteternes indhold varierede, men fælles for dem var, at børnene selv skulle udforske matematiske idéer som eksempelvis at tælle antal kommandoer, måle distancer på kortet, og hvordan robotten skulle bevæge sig samt hvorhen. Gennem aktiviteterne skulle børnene forsøge at forudse resultatet, inden de programmerede deres robotter, og efterfølgende reflektere over resultaterne.
Inden interventionens påbegyndelse foretog forskeren en før-test med otte børn for at få et udgangspunkt for evalueringen af interventionens virkning og for bedre at kunne tilrettelægge interventionen. Gennem praktiske øvelser undersøgte forskeren børnenes forståelser af retningsanvisninger (frem, tilbage, vende, højre, venstre), deres evner til at koordinere mundtlige talord (verbal number words) med handlinger og deres rumlige sans. Efter interventionen foretog forskeren en efter-test med de samme otte børn, hvor børnenes forståelse samt brug af retningsanvisninger og deres evner til at koordinere symboler, kort og talord med handlinger blev undersøgt gennem praktiske øvelser. Eksempelvis fik børnene et stykke papir med pile på, som beskrev, hvordan robotten skulle programmeres. Børnene skulle herefter programmere robotten ud fra instruktionerne og forudse resultatet. Afslutningsvis skulle børnene tegne robottens bevægelser på et stykke papir.
Referencer
Palmér, H. (2017). Programming in preschool – with a focus on learning mathematics. International Research in Early Childhood Education, 8(1), 75-87.