Formål
Formålet med studiet er at evaluere langtidseffekten af en intervention målrettet morfologisk bevidsthed (morphological awareness) på børns læseforståelse. Forfatterne præsenterer opfølgende, longitudinelle data fra børn, der deltog i et tidligere interventionsstudie, som havde til formål at teste effekterne af henholdsvis morfologisk og fonologisk bevidsthedstræning i dagtilbud på børns læseudvikling. Det tidligere studie viste, at fonologisk og morfologisk træning forbedrede børns læsefærdigheder i 1. klasse, men at de børn, som havde modtaget morfologisk træning, oplevede en bedre fremgang end den fonologiske gruppe. I det opfølgende studie, som præsenteres her, undersøges det, hvorvidt effekterne fundet i det tidligere studie består på længere sigt. Forfatterne evaluerer derfor effekten af den oprindelige morfologiske træning på børnenes læsefærdigheder i slutningen af 6. klasse.
Resultat
I 1. klasse opnåede børnene i den morfologiske træningsgruppe signifikant bedre resultater inden for både læsning af ord og tekstlæsning end børnene i kontrolgruppen. Der blev ikke fundet signifikante forskelle mellem den morfologiske og den fonologiske træningsgruppe.
I 6. klasse opnåede børnene i den morfologiske træningsgruppe signifikant bedre resultater inden for læseforståelse end børnene i kontrolgruppen, hvorimod resultaterne for børnene i den fonologiske træningsgruppe ikke afveg signifikant fra kontrolgruppen. Forfatterne fandt ingen signifikante forskelle mellem den morfologiske og den fonologiske træningsgruppe. Ifølge forfatterne peger resultaterne på, at tidlig træning i morfologisk bevidsthed kan have en langsigtet indflydelse på børns udvikling af læsefærdigheder (literacy).
Design
I forbindelse med det tidligere interventionsstudie modtog én gruppe børn morfologisk træning i dagtilbuddet, mens en anden gruppe modtog træning i fonologisk bevidsthed. En tredje gruppe (kontrolgruppe) fulgte det sædvanlige dagtilbudsprogram. I det opfølgende studie, som rapporteres her, testes 115 af børnene fra det oprindelige interventionsstudie i 6. klasse, herunder 22 fra den oprindelige fonologiske gruppe, 63 fra den morfologiske gruppe og 30 fra kontrolgruppen.
Træningssessionerne i det oprindelige interventionsstudie fandt sted ca. 30 minutter om ugen i en periode på 17 uger og blev varetaget af børnenes pædagoger. Træningen i den fonologiske gruppe fokuserede på ord- og bogstavlyde, mens den morfologiske træning drejede sig om ords opbygning og de forskellige dele eller segmenter, et ord består af (morfemer). Børnene arbejdede fx med sammensatte ord, endelser (ental-flertal m.m.) og ord, som udledes af andre (fx lykkelig/u-lykkelig, hvor det at sætte ”u” foran skaber ordets modsætning).
Referencer
Lyster, S.H., Lervåg, A.O. & Hulme, C. (2016). Preschool morphological training produces long-term improvements in reading comprehension. Reading and Writing: An Interdisciplinary Journal 29, 1269-1288.
Opdragsgiver
Uoplyst