Formål
Formålet med studiet er at undersøge hvad børn lærer om andre menneskers forståelser når de fortæller en fortælling. Der spørges om hvordan børn, når de fortæller, samarbejder med andre og giver udtryk for at de er opmærksomme på andres forståelse, og hvordan interaktionen bidrager til at børn viser at de er opmærksomme på andres forståelser.
Resultat
Studiet viser at der i udforskende fortællinger primært blev identificeret entydige udtryk for at børnene forstod at andre mennesker har andre forståelser end dem selv. I udforskende fortællinger er børnene aktive aktører i egne læreprocesser. Videre viser studiet at når børns fortællinger inkluderer en kontekst, er dette tegn på at de forstår at andre kan have andre forståelser, og at man derfor må have baggrund og kontekst med. Det konkluderes i studiet at børns narrative udtryk for at forstå andre vil være afhængigt af kontekst samt af hvad børnene fortæller om og til hvem.
Design
Data består af videoobservationer af børn i alderen tre-fem år, hvoraf seks børn blev valgt som fokusbørn, samt 116 fortællinger som fokusbørnene fortalte spontant i dialog med en eller flere voksne.
Referencer
Gjems, L. (2006). Hva lærer barn når de forteller? En studie av barns læringsprosesser gjennom narrativ praksis. Oslo: Universitetet i Oslo, Det Utdanningsvitenskapelige fakultet.
Opdragsgiver
Ikke oplyst