Se lyset sammen er bra! Hvordan kan ett etter- og videreutdanningsprogram bidra til at førskolelærere bedre ser, hører og forstå børn?

Forfatter
Jansen, T. T.; Tholin, K. R.
Kilde
Tønsberg: Høgskolen i Vestfold.
År
2006

Formål

Formålet med studiet er at undersøge hvorvidt efter- og videreuddannelsesforløb kan bidrage til at pædagoger og pædagogmedhjælpere bliver bedre til at se, høre og forstå børn. Der spørges om hvorvidt og i hvilken grad efter- og videreuddannelse ændrer pædagogers praksis. Studiet beskriver hvordan en privat daginstitution selv har udviklet et ’skræddersyet’ efter- og videreuddannelsesforløb for hele personalegruppen, i alt 30 personer. Her deltog pædagogerne i et videreuddannelseskursus på 30 ECTS-point. Parallelt med dette studieforløb indgik personalegruppen i et partnerskab med forskere fra Høgskolen i Vestfold der ønskede at få mere systematisk viden om hvilken betydning efter- og videreuddannelsesforløb kan få for det pædagogiske arbejde i en daginstitution.

Resultat

Studiet viser at pædagogerne, efter at have deltaget i et videreuddannelseskursus, opsøger og prioriterer samvær med børn til fordel for mere praktisk orienteret arbejde. Kvaliteten af nærværet er ændret. Studiet viser også at børnene er blevet mere centrale på dagsordenen når personalet holder møder, og planlægningen af pædagogiske aktiviteter tager udgangspunkt i oplevelser med børnene snarere end i idéer personalet har fået. Desuden har pædagogerne opnået stærkere kompetencer i forhold til at lede udviklingsarbejdet og i forhold til at lede personale i afdelingen. Efter- og videreuddannelsesforløbet har fokus på børnedeltagelse, kvalitet, dokumentation og vurdering samt på daginstitutionen som en lærende organisation og består af møder, vejledninger, opgaver og udviklingsarbejde. Kombinationen af læringsarenaer er det vigtige redskab som gør det muligt at mediere læringen. Der konkluderes i studiet at efter- og videreuddannelsesforløb i en samlet personalegruppe er en god investering for daginstitutionen, samt at det er et succeskriterium at forløbet er knyttet til et fagligt samarbejde mellem daginstitution og professions- eller forskningsmiljø.

Design

Spørgeskemaer blev delt ud til hele personalegruppen (i alt 30 personer), både undervejs i forløbet og efterfølgende, for at vurdere kvaliteten af det pågældende uddannelsesforløb. Fokusgruppeinterviewene fandt sted efter at det meste af analysearbejdet var lavet. I disse interview deltog pædagoger og repræsentanter for administrationen.

Referencer

Jansen, T. T.; Tholin, K. R. (2006). Se lyset sammen er bra! Hvordan kan ett etter- og videreutdanningsprogram bidra til at førskolelærere bedre ser, hører og forstå børn? Tønsberg: Høgskolen i Vestfold.

Opdragsgiver

Ikke oplyst