Formål
Studiet er en delrapport i det større projekt ’Etter- og videreutdanning i barnehagesektoren – kartlegging av tilbud og etterspørsel’ som har til formål at undersøge følgende forhold: 1) Hvilke behov for kompetenceudvikling findes der blandt institutionsledere, pædagogiske ledere og assistenter? 2) Hvilke kompetenceudviklingstiltag har været særligt fremtrædende de seneste år, og hvilke erfaringer har man med disse? 3) Hvilke erfaringer findes i forhold til igangsætning, omfang, organisering, finansiering, gennemførelse og evaluering af efter- og videreuddannelsestiltag? 4) Hvilke offentlige og private aktører driver hvilke typer virksomheder? Samt en kortlægning af eventuelle samarbejdsrelationer mellem disse.
Resultat
Studiet viser at der er mangel på kompetenceudvikling på daginstitutionsområdet. De tilbud som gives på amtsniveau, har generelt karakter af at være tilfældige og uden samlet struktur. Tilbuddene er relativt få, og der er store indholdsmæssige variationer mellem amterne, specielt i forhold til hvordan seminarierne udfylder deres rolle som regional udviklingsaktør. Der fortælles om gode erfaringer med tiltagene, men der findes meget lidt dokumentation af effekten af efter- og videreuddannelse. Der er behov for klare nationale strategier, men samtidig skal der være mulighed for lokale tilpasninger. Der udtrykkes et klart ønske om et langsigtet og systematisk kompetenceløft i daginstitutionssektoren.
Design
Datamaterialet består af 13 dialogmøder (semistrukturerede interview) mellem amtmænd, repræsentanter for seminarier og uddannelsesforbundets tillidsvalgte fra 14 amter, tilsammen ca. 56 personer. Informanterne har efter møderne udfyldt spørgeskemaer med yderligere registrering af amternes kompetenceudviklingsindsats på efter- og videreuddannelsesområdet.
Referencer
Moser, T.; Pettersvold, M.; Jansen, T. T. (2006). Etter- og videreutdanning i barnehagesektoren – kartlegging av tilbud og etterspørsel: Delrapport 1 – Dialogmøter mellom fylkesmenn og regionale høgskoler om kompetanseutvikling, etter- og videreutdanning. Tønsberg: Høgskolen i Vestfold.
Opdragsgiver
Kunnskapsdepartementet i Norge