Etter- og videreutdanning i barnehagesektoren – kartlegging av tilbud og etterspørsel: Delrapport 4 – betraktninger om kompetanseutvikling, etter- og videreutdanning blant nøkkelpersoner som arbeider for og med barnehager.

Forfattere
Moser, T.; Pettersvold
M.; Nesset, G.
Kilde
-Høgskolen i Vestfold-
År
2006

Formål

Studiet er en delrapport i det større projekt ’Etter- og videreutdanning i barnehagesektoren – kartlegging av tilbud og etterspørsel’ som har til formål at undersøge følgende forhold: 1) Hvilke behov for kompetenceudvikling findes der blandt institutionsledere, pædagogiske ledere og assistenter? 2) Hvilke kompetenceudviklingstiltag har været særligt fremtrædende de seneste år, og hvilke erfaringer har man med disse? 3) Hvilke erfaringer findes i forhold til igangsætning, omfang, organisering, finansiering, gennemførelse og evaluering af efter- og videreuddannelsestiltag? 4) Hvilke offentlige og private aktører driver hvilke typer virksomheder? Samt en kortlægning af eventuelle samarbejdsrelationer mellem disse. Dette delprojekts formål er at belyse kompetencespørgsmålene fra andre perspektiver end personalets i daginstitutioner og personalets inden for den offentlige forvaltning.

Resultat

Studiets resultater tegner et flertydigt billede af kompetencesituationen på daginstitutionsområdet. Det fremgår af studiet at der er et stort behov for ledelsesudvikling og -styring i daginstitutioner, og at der i dag blandt pædagoger er mangel på viden til at kunne løfte denne opgave. Endvidere understreges det at samarbejdet mellem de forskellige aktører som er knyttet til daginstitutioner (professionshøjskoler, amtmænd, kommuner/private daginstitutionsejere og praksisfeltet), er en vigtig faktor for at kunne udvikle optimale kompetencetilbud. Respondenterne i undersøgelsen udtrykker bekymring for det manglende vidensniveau i planlægning af kompetenceudvikling. Evidensbaseret viden om kompetencebehov inden for daginstitutionsområdet er en nødvendighed.

Design

Dataindsamlingen består af 13 telefoninterview af 40-45 minutters varighed. De interviewede er forvaltningschefer for kommunale og private daginstitutioner, forskere, private aktører og repræsentanter for professionshøjskoler der alle beskæftiger sig med daginstitutionsområdet og efteruddannelse.

Referencer

Moser, T.; Pettersvold, M.; Nesset, G. (2006). Etter- og videreutdanning i barnehagesektoren – kartlegging av tilbud og etterspørsel: Delrapport 4 – betraktninger om kompetanseutvikling, etter- og videreutdanning blant nøkkelpersoner som arbeider for og med barnehager. Vestfold: Høgskolen i Vestfold.

Opdragsgiver

Kunnskapsdepartementet i Norge har bedt Barnehagesenteret ved Høgskolen i Vestfold om at gennemføre kortlægningen.