Formål
Dette studie er en del af projektet Välfärdsstat, medier och modernisering. Hovedformålet i dette studie er at anvende medie- og barndomsperspektiver på velfærdspolitik for at kunne besvare to overordnede spørgsmål: 1) Hvad sker der med legen når den skal præsenteres som en del af velfærdsstatens indsatser i forhold til småbørn i daginstitutioner, og når den medieres via daginstitutionsprogrammer? 2) Hvordan bliver tv-programmer om leg gjort til redskaber i forhold til at gøre daginstitutionen til en del af uddannelsessystemet og forestillingen om livslang læring?
Resultat
Ud fra det undersøgte materiale konkluderes det at der i 1970’erne fandtes to idealer om det legende barn: dels det kompetente, handlende barn og dels en romantisk forestilling om det frie barn. Igennem 1980’erne og specielt 1990’erne opstår ideen om barnet som lærende i daginstitutionskonteksten, og nye diskurser om barnet indebærer at leg og læring optræder samtidigt. Op mod år 2000 lægger diskursen om det legende og lærende barn grunden til et syn på barnet som en central aktør i forhold til nationens fremtid. Overordnet set er der således sket ændringer i barnesynet hvor forestillingen om det kompetente barn i dag er fremherskende. Der findes dog stadig mange modstridende syn på barnet som værende både frit, afhængigt, passivt og kompetent, og disse modstridende forestillinger mødes barnet dagligt med i hverdagskulturen.
Design
I studiet analyseres dokumenter og tv-programmer fra 1970-2000 ved hjælp af diskursanalyse.
Referencer
Lindgren, A.-L. (2006). Från små människor till lärande individer: Föreställningar om barn och barndom i förskoleprogram 1970-2000. Lund: Arkiv.
Opdragsgiver
Projektet er finansieret via bevillinger fra både Riksbankens Jubileumskommitté og Utbildingsradion og en ikke navngiven stiftelse.