Konstruktionen av det avvikande förskolebarnet: En kritisk fallstudie angående utvecklingsbedömningar av yngre barn.

Formålet med afhandlingen er at beskrive og problematisere de betingelser som ligger til grund for diagnosticering af børn. Afhandlingen analyserer de organisatoriske processer som former den diskursive praksis i forhold til bedømmelser og vurderinger af børns udvikling. Som et aspekt af dette synliggør afhandlingen forskellige professioners fortolkningsmåde i spørgsmålet om normalitet og afvigelse. Begrebet normalitet problematiseres i et samfundsmæssigt perspektiv og kobles til forskellige aktørers arbejde med at formulere ’sandheder’ vedrørende afvigelse. Undersøgelsen som afhandlingen baseres på, er et feltstudie som analyserer kategoriseringen af børn med behov for særlig støtte. Studiet belyser de forskellige aktører som er indblandet i denne praksis, samt de magtforhold der eksempelvis er mellem psykiater og psykolog. Afhandlingen gennemgår tidligere forskning på området og vil i forlængelse af dette se nærmere på hvordan pædagoger beskriver de træk hos barnet som ligger til grund for at det bliver defineret som et barn med behov for særlig støtte.

I afhandlingen konkluderes det at der primært opereres med tre kategorier af børn som får tildelt ekstra personaleresurser: udviklingshæmmede, sent udviklede børn og børn i autismespektret. Disse tre kategorier defineres hovedsageligt af fagpersoner uden for institutionen. Børnehabiliteringen laver udredninger og diagnosticerer mentalt retarderede børn og børn med forskellige autismediagnoser. Kategorien ’sent udviklet’ er mere diffus, men kategoriseres enten af psykologen eller af koordinatoren i bydelen. Begrebet er en form for samlebetegnelse for børn der af forskellige årsager opfattes som liggende uden for det alderssvarende niveau på et eller flere områder. Diagnoser fungerer både som en døråbner for at få tildelt resurser og som en bekræftelse fra omgivelserne på at problemet er knyttet til barnet og må kunne forklares biologisk.

Empiri er indsamlet i en svensk bydel i løbet af knap et år og indbefatter interview og samtaleobservation med et ikke oplyst antal pædagoger, rektorer og psykologer. Derudover inddrages dokumentanalyse.

Lutz, K. (2006). Konstruktionen av det avvikande förskolebarnet: En kritisk fallstudie angående utvecklingsbedömningar av yngre barn. Malmö: Malmö högskola, Lärarutbildningen.