’Jag är ju också doktor ju’: En studie i lek och samspel mellan förskolebarn med och utan funktionshinder.

Formålet med magisterafhandlingen er at beskrive og analysere samspilsprocesser og legestrategier i spontan leg hos en gruppe børn med og uden funktionshæmninger. Der lægges særlig vægt på forhold der er af betydning for udvikling af børnenes sociale kompetencer. Videre fokuserer afhandlingen på betydningen af pædagogernes rolle i børnenes samspil.

Studiet viser at der er store forskelle mellem børns legestrategier og deres afhængighed af voksne. Drengen med en funktionshæmning er i højere grad kontaktsøgende. Han udviser sociale vanskeligheder, herunder problemer med at forstå hvilken rolle han spiller, at leve sig ind i en legerolle eller at sætte sig i andres sted. Studiet viser at de strategier han vælger for at deltage i legen, som oftest ikke fører til at han bliver accepteret som deltager i legen. Derudover har han koncentrationsvanskeligheder. Endvidere viser studiet at de voksnes pædagogiske interventioner sjældent leder til at han opnår deltagelse i de andre børns lege. Studiet kan dog ikke konkludere om det er drengens fysiske handicap der vanskeliggør hans deltagelse i legen, eller om andre forhold forårsager dette.

Fire legesituationer af 45 minutters varighed er videofilmet. I hver videooptagelse deltager tre-fire børn i fire-fem-års-alderen. I alt deltager fire drenge og to piger. Et af børnene har en mild funktionshæmning. Datamaterialet er analyseret efter kontaktmønster og kontaktfrekvens, og optagelserne er kodet efter ISB-skalaen (individual social behaviour scale). Dernæst er der foretaget en kvalitativ analyse af børnenes legemønstre.

Svedin, E. (2006). ’Jag är ju också doktor ju’: En studie i lek och samspel mellan förskolebarn med och utan funktionshinder. Stockholm: Lärarhögskolan.