Familieliv fra et børneperspektiv. Fællesskaber i børns liv.

Formålet med ph.d.-afhandlingen er at undersøge familiens betydning for børn i deres liv på tværs af daginstitution og hjem. Konkret spørges der: 1) ’Hvordan har børnenes hverdagsliv på tværs af daginstitution og hjem betydning for deres familieliv, herunder hvordan har familien betydning for børnenes liv i daginstitution?’. 2) ’Hvordan organiseres familiens fælles hverdag i forhold til og omkring børnenes deltagelse, herunder hvordan har organiseringen af familiens fælles hverdag betydning for børnene?’.

Analysens resultater inddeles i to dele. I første del præsenteres resultater der handler om børns deltagelse i og organisering af fællesskaber, hvor det konkluderes at børn bidrager forskelligt til organisering af fælles aktiviteter, hvilket er både mulighedsskabende og begrænsende for andre børns sociale handlinger. Forældrene oplever at børnehaven kan tilbyde nogle andre sociale muligheder end familien kan, og derfor er det vigtigt hvordan forældrene kan skabe forbindelse mellem daginstitution og familie, fx i kraft af det samarbejde de har med pædagogerne. I anden del af analysen præsenteres resultater der omhandler familiens organisering af hverdagen. Det konkluderes at forestillingen om familien som baggrund for børns trivsel er en central forståelse for forældrene. Fx medfører den oplevede stærkere tilknytning til moderen at organisering af børnenes behov knyttes stærkt til moderens rolle. Organisering handler om at få hverdagen til at fungere og at kunne favne behovet for variation i organiseringen. Studiet peger på at organiseringen er relativ i forhold til hvad andre familier gør. Fx begrundes organiseringen af børns opholdstid i institutionen i forhold til en norm om at børn ikke må være for længe i institution frem for til barnets konkrete trivsel. Børnenes oplevelse af om de bliver hentet tidligt eller sent er derimod knyttet til hvad der sker, hvem de leger med og hvordan deres dag i institutionen har været. Familien træder frem som et særegent fællesskab, og analyserne udpeger tre centrale aspekter for familien som fællesskab: 1) at være sammen, 2) at tage væk sammen og 3) at have det godt sammen. Forældrene ser dagtilbuddet som central for deres barns sociale liv og barnets muligheder fremover. Børnenes tid og trivsel i institutionen er central for forældrenes vurdering af hvordan familiens hverdag samlet set fungerer. Dagtilbuddets mulighed for at organisere tilstrækkelig gode betingelser for børns opvækst og udvikling har derfor afgørende betydning for børns og familiers trivsel. Det konkluderes overordnet at det er vigtigt at forstå børns subjektivitet som noget der knyttes til deltagelse på tværs af steder, og dermed præsenterer forfatteren et kritisk perspektiv på den dikotomiske opdeling af institutionsliv og familieliv.

Der udføres deltagerobservationer i daginstitution, døgnobservationer af børn i daginstitution og i hjemmet samt interview med børn og deres forældre. Hovedfokus er på seks børn og deres familier. Børnene er fire et halvt til fem år ved projektets start.

Kousholt, D. (2006). Familieliv fra et børneperspektiv. Fællesskaber i børns liv. Roskilde: Roskilde Universitetscenter.