Pædagogers deltagelse i efteruddannelse: Pædagogers interesser i og barrierer for deltagelse i efteruddannelse. Resultater fra en interviewundersøgelse og en survey.

Studiets formål er at afdække og undersøge årsager til, at en stor del af pædagogprofessionen tilsyneladende ikke deltager i formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse, særligt diplomuddannelser, igennem hele karrieren.

Flere af lederne og medarbejderne peger på, at de oplever det som et problem, at mange af de krav, der stilles til arbejdet, defineres udefra. Det er opgaver, som de betegner som ”skal-opgaver” (fx indførelse af og kurser om dokumentation, evaluering, inklusion, dialogisk oplæsning, miljøarbejde, bekymringsmodeller). Det er opgaver, der har en fremadrettet karakter, hvilket ifølge pædagogerne efterlader alt for lidt tid til en bagudrettet kritisk og selvkritisk diskussion af hidtidig praksis i hele personalegruppen. Pædagogerne oplever, at der er få ressourcer i dagtilbuddet, hvilket medfører, at pædagogerne har dårlig samvittighed overfor børnene og kollegerne, når de vægter efteruddannelse, hvorfor de anser efteruddannelse af længere varighed som en yderligere belastning. Pædagogerne udtrykker derimod stor tilfredshed med muligheden for at kunne komme på kortere kurser og temadage i relation til aktuelle udfordringer i hverdagen. Studiet viser, at det, som fra forvaltningsperspektivet ses som strategisk tænkning, reelt kan opleves som meget forstyrrende og modarbejde dagtilbuddets egne visioner og årsplanlægning. På trods af at lederne arbejder med uddannelsesplanlægning – også langsigtet med sigte på kulturel nyorientering, fx i forhold til inklusion – er der tegn på, at uddannelsesplanlægningen bliver præget af en mere kortsigtet og reaktiv karakter med vægt på nytteorienterede og mere tekniske færdigheder (som sprogpakken, sprogvurderinger osv.). Der er derfor snarere tale om en tilpasning til forandringer, der allerede er indtruffet, end om en offensiv strategi for institutionens udvikling. Lederne efterspørger i forlængelse af denne udvikling mere involvering i kommunernes og statens tiltag. Studiet viser, at både medarbejdere og ledere er positivt indstillede og åbne for, at der er tilskud af viden og perspektiver udefra, men at det er problematisk, når dagtilbuddene ikke bliver involveret i uddannelsestiltagene. Både medarbejdere og ledere mener, at diplomuddannelsen i højere grad end kurser og personaledage medvirker til, at dagtilbuddets og pædagogernes praktiske sans bliver udfordret.

Dataindsamlingen bygger på en indledende eksplorativ undersøgelse, surveys og interviews. Der er foretaget en indledende eksplorativ undersøgelse blandt nøglepersoner (faglige sekretærer fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), pædagogiske konsulenter i kommuner, konsulenter i efteruddannelsesafdelinger m.m.) med henblik på at afklare forskellige planlægnings- og finansieringspraksisser på kommunalt niveau. Denne del af undersøgelsen består primært af telefoninterviews. I interviewundersøgelsen indgår interviews med syv pædagoger, der alle har taget formel kompetencegivende efteruddannelse, samt otte pædagoger, der omvendt ikke har deltaget i kompetencegivende efteruddannelse, men som alle har deltaget i andre former for efteruddannelseskurser, temadage o.l. I surveyundersøgelsen indgår 20 kommuner, der har stor variation mht. institutionstyper, ledelsesformer, storbyer eller landkommuner, god eller dårlig økonomi og forskellige typer strategier for efteruddannelsesplanlægning.

Ahrenkiel, A., Frederiksen, J., Helms, S. & Krab, J. (2012). Pædagogers deltagelse i efteruddannelse: Pædagogers interesser i og barrierer for deltagelse i efteruddannelse. Resultater fra en interviewundersøgelse og en survey. University College Sjælland.