Undervisning i barnehagen?

Studiet har følgende to formål: 1) at få viden om, hvordan pædagoger i praksis tilrettelægger læring indenfor fagområdet natur, miljø og teknik og 2) at få en forståelse af, hvad der ligger til grund for pædagogernes praksis.

Studiet identificerer en række diskurser i datamaterialet, som i højere eller mindre grad blev identificeret af pædagogerne i forhold til fagområdet natur, miljø og teknik i dagtilbuddet. Der er tale om følgende fremtrædende diskurser: 1) friluftsdiskurs, hvor naturen bliver fremhævet som et vigtigt rum for arbejdet med fagområdet. 2) Oplevelses– og udforskningsdiskurs, hvor det vægtes højt, at børnene skal opleve og opdage naturen og bruge deres sanser i naturen samt undre sig over og udforske naturen. 3) Aktivitetsdiskurs, som indeholder to typer af aktiviteter, dels en type, hvor børnene frit kan udfolde sig, fx ved at klatre i træer, og dels en type med voksenstyrede aktiviteter, der har et tydeligere naturfagligt indhold som fx undersøgelse af regnorme, der graver gange under jorden. 4) En diskurs om planlægning og støtte, der handler om, at det pædagogiske personale skal møde og støtte barnets undren og nysgerrighed på en anerkendende måde og stille nye spørgsmål, som får barnet til at undre sig videre. 5) En diskurs om barnets interesse i centrum/barnets ret til medbestemmelse, der handler om, at det er barnets nysgerrighed og interesser, der danner grundlaget for læreprocesserne i dagtilbuddet. 6) En diskurs om det nysgerrige barn, der handler om, at det nysgerrige og kompetente barn vil udvikle sig på egen hånd og lære gennem direkte erfaringer med omgivelserne. 7) En diskurs om barndommens egenværdi, der handler om synet på barndommen som en fase, der er værdifuld i sig selv og ikke skal ses som et forstadie til skolegang. Diskurserne et til syv kan samles under en ottende diskurs, der hedder 8) diskursen om den gode norske barndom, der samlet set indebærer ideen om barnets ret til udfoldelse og leg i naturen uden for meget styring og kontrol fra voksne. De mindre fremtrædende diskurser er følgende: 9) en fagdiskurs, der handler om specifik læring inden for fagområdet, fx at lære børnene dyrenes og planternes artsnavne, og 10) en uddannelsesdiskurs, der handler om, at børnenes positive oplevelser og erfaringer i naturen i dagtilbudsalderen vil være et godt grundlag for udviklingen af interesse for naturfagene, hvilket senere vil give børnene motivation til at lære mere.

Der er tale om et kvalitativt casestudie, hvor data er indsamlet i ét norsk dagtilbud. Dagtilbuddet består af fire afdelinger med børn i alderen et til seks år. Data er indsamlet ved hjælp af semistrukturerede interviews med seks pædagoger i alderen 25 til 45 år med varierende arbejdstidserfaring. Begge køn og alle fire afdelinger er repræsenteret i informantgruppen. Interviewene tager udgangspunkt i en række videooptagelser af pædagogisk praksis, der har et naturfagligt fokus. Videooptagelserne er lavet enten af forskerne eller af informanterne, der har filmet forskellige aktiviteter med et naturfagligt tema gennem en periode på fem måneder. Data er analyseret ved hjælp af diskursanalyse.

Hammer, A.S.E. (2012). Undervisning i barnehagen? I: Ødegaard, E.E. (red.). Barnehagen som danningsarena (s. 223-244) Oslo: Fagbokforlaget.