Den tidlige civilisering. En flertydig bestræbelse.

Studiet omhandler civiliseringsarbejdet i de første offentlige institutioner, som børn selv agerer i – nemlig dagtilbud. Formålet med studiet er at beskrive og analysere de opfattelser af opdragelse og omgangsformer, som kommer til udtryk i hverdagens pædagogiske praksis.

Studiet viser, hvordan der i det pædagogiske arbejde gøres brug af en række civilisatoriske modpoler, som virker civiliserende ved at bevidstgøre børnene om grænserne for deres udfoldelser og om, hvad der kendetegner det ordentlige menneske. De civilisatoriske modpoler er følgende: det naturlige over for det kulturlige, det dyriske over for det humane, det kropslige/vilde over for det tæmmede og beherskede og det sproglige over for det voldelige og barbariske. I forhold til modpolen det naturlige overfor det kulturlige finder forfatteren, at dagtilbuddet på den ene side forsøger at lære barnet at beherske sine umiddelbare tilbøjeligheder, sidde stille og være rolig. På den anden side vidner dagtilbuddets organisering af legeplads og tumlerum om en anerkendelse af den barnlige krops naturlige behov for kropsudfoldelse. Herved er barnets natur på én gang en tilstand, barnet skal væk fra, og en kilde til respekt og beundring. I forhold til modpolen det dyriske overfor det humane finder forfatteren, at dagtilbuddets brug af fx dyrerepræsentationer og dyremetaforer giver børnene mulighed for at efterprøve kravene til det at være menneske, der ses som en kontrast til det dyriske og endnu ikke civiliserede. Netop det at lade børnene lege med grænserne for det uciviliserede giver børnene nogle perspektiver på det menneskelige, vurderer forfatteren. I forhold til modpolen det kropslige/vilde over for det tæmmede og beherskede finder forfatteren, at dagtilbuddet har stor opmærksomhed på børnenes kroppe og bevægelser, og at pædagogerne dagligt henstiller og regulerer børnene. Dog kan der også spores en vis ambivalens, hvorfor børnene møder ganske sammensatte krav og værdisætninger. Studiet viser blandt andet, at børnene lærer, at de skal vaske hænder, men de møder også grin, når de kommer med hænder sværtet af aske fra bålet. De instrueres i at sidde ned og spise ved bordet, men de møder også anerkendelse for deres fantasifuldhed, når de har taget madpakken op i et klatretræ og leger aber i en rede. Det pointeres dagligt i dagtilbuddet, at børnene ikke må løbe indenfor, og alligevel er der ofte børn, der løber og ikke bliver stoppet, fordi den barnlige krops bevægeglæde og livsenergi også indgyder overbærenhed, glæde og respekt. I forhold til modpolen det sproglige over for det voldelige og barbariske finder forfatteren, at når børnene taler grimt, manes de som regel til tavshed uden at få en forklaring på hvorfor. Når børnene slås, bliver der systematisk grebet ind, og formuleringen ”man må ikke slå” udtrykkes ofte af både børn og voksne. Forfatteren konstaterer, at der i dagtilbuddet er en systematisk bestræbelse på at lære børn at løse konflikter verbalt og underkende alle former for vold. Studiet viser imidlertid også, at det ikke er helt entydigt, hvor det lille barn selv skal placeres i forhold til disse modpoler. Barnet opfattes nemlig på én gang som beundringsværdigt naturligt og som et stykke natur, der skal tilpasses og kultiveres. Denne tvetydighed betyder en vekslen i pædagogernes reaktioner og en utydelighed i deres forventninger, som på den ene side giver børnene et vist råderum, men på den anden side rummer indirekte formulerede vurderinger og krav, som ikke alle børn mestrer lige godt.

Datamaterialet baserer sig på tre perioder med feltarbejde i fire forskellige dagtilbud. Materialet består af daglige observationer, der enten er skrevet ned i situationen eller registreret med videooptagelser, kombineret med samtaler og båndoptagelser af mere formaliserede interviews med børn, personale og forældre. Samlet set består materialet af 14 måneders daglige observationer fordelt over tre perioder over 13 år. Disse data bruges til at undersøge civiliseringsarbejdet i dagtilbud.

Gulløv, E. (2012). Den tidlige civilisering. En flertydig bestræbelse. I: Gilliam, L. & Gulløv, E. (red). Civiliserende institutioner. Om idealer og distinktioner i opdragelse. (s. 63-95). Aarhus Universitetsforlag.