Formål
Med udgangspunkt i en undersøgelse af ét svensk dagtilbud med udendørsprofil (förskola med utomhusprofil) er det formålet at vise, hvordan børn og pædagoger skaber mening i naturmiljøet.
Resultat
Studiet konkluderer, at børn kan knytte stærke bånd til naturmiljøet, idet børn og pædagoger anvender steder i naturmiljøet alsidigt, samtidig med at børnene gør stederne ”til deres egne”. Undersøgelsen viser, at børn og pædagoger i det undersøgte dagtilbud skaber forskellige ”meningsrum” i naturmiljøet. Der er tale om, at børn og pædagoger skaber henholdsvis primitive, perceptuelle og eksistentielle rum.
Skabelsen af de primitive rum angår muligheder for, at børnene kan spise deres mad, få hvile og lege. De perceptuelle rum angår børnenes mulighed for at røre sig frit og bruge deres sanser. De eksistentielle rum skabes, når pædagoger og børn giver steder i naturmiljøet symbolske betydninger gennem ritualer og fantasilege.
Design
Undersøgelsen tager udgangspunkt i ét svensk dagtilbud med udendørsprofil (förskola med utomhusprofil). Datamaterialet består af transskriberede videooptagelser fra ét enkelt, men centralt sted i institutionens udemiljø. Formelle og uformelle interviews med børn og voksne er gennemført, og forskeren har taget feltnoter. I analysen af data er der lagt vægt på at undersøge, hvordan børn og pædagoger skaber og omskaber steder i udemiljøet og tilskriver udemiljøet mening og betydning.
jjj
Referencer
Änggård, E. (2012). Att skapa platser i naturmiljöer: Om hur vardagliga praktiker i en I Ur och Skur-förskola bidrar till at ge platser identitet. Nordisk Barnehageforskning 5(10), 1-16.
Opdragsgiver
uoplyst