Fagsamtaler i barnehagen.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan pædagoger engagerer børn til at deltage aktivt i samtaler om faglige emner.

Resultaterne fra dette studie giver ikke et entydigt svar på, hvordan pædagoger engagerer børn til aktiv deltagelse i samtaler om faglige temaer. Studiet viser dog en række fællestræk ved både planlagte og spontane samtaler mellem pædagoger og børn. I begge former for samtaler fandt forfatterne, at pædagogen var den mest centrale person, og at de fleste henvendelser, både spørgsmål og svar, blev sendt mellem det enkelte barn og pædagogen. Børnene rettede opmærksomheden mod pædagogen, og de søgte også hende for at få tilbagemelding og anerkendelse. Dette betød, at børnene var mindre opmærksomme på hinanden. Forfatterne vurderer, at børnene herved blandt andet kan miste interessen for at udlede viden i børnefællesskabet, eller at de kan gøre den erfaring, at deres indvirkning på videnskonstruktioner og fælles beslutninger ikke er vigtige. Endvidere fandt forfatterne en såkaldt IRE-struktur (initiativ – respons – evaluering) i mange af samtalerne. Forfatterne vurderer, at denne struktur kan have bidraget til individuelle henvendelser fra børnene til pædagogen, og at evalueringerne af deres svar forhindrede en forlængelse af børnenes input. Forfatterne fandt også tilløb til, at børnene henvendte sig til hinanden i nogle samtaler. Her holdt pædagogen sig i baggrunden, efter at hun havde introduceret det faglige emne, og børnene fulgte op på hinandens input. Dog viser studiet, at pædagogerne kun i mindre grad formåede at koble børnenes input, tanker, viden og meninger til hinanden. Når pædagogerne havde planlagt at introducere eller videreføre et emne og engagere børnene til at deltage, viste det sig, at forberedelse var vigtig. Også kontekstuelle forhold, såsom stedet for samtalen og pædagogens valg af pædagogisk materiale som ramme for samtalen, var centrale for pædagogens mulighed for at fastholde samtalens fokus. Endelig peger studiet på, at pædagogerne står i et dilemma, når de må vælge, om de skal forsøge at fastholde et fælles fagligt emne, eller om de skal åbne op for, at børnenes input fører samtalen i andre retninger.

Datamaterialet baserer sig på videoobservationer af samtaler mellem børn og pædagoger på fire afdelinger i to dagtilbud. Både spontane og planlagte samtaler blev observeret. Dog inddrager studiet kun de samtaler, hvor pædagogerne inviterede børnene til samtaler om et fagligt tema, og ikke de samtaler, som børnene selv tog initiativ til. Observationerne blev udført med et håndholdt kamera, og der blev indsamlet data i en periode på to år. De børn, som deltog i studiet, var mellem tre og seks år gamle. I alt består datamaterialet af 18 samtaler af varierende længde. Otte af disse er hentet fra planlagte projektarbejder, hvor pædagogen har haft en intention med samtalen. De resterende ti samtaler opstod spontant og blev observeret under måltid og fri leg.

Gjems, L., Jansen, T.T. & Tholin, K.R. (2012). Fagsamtaler i barnehagen. Nordisk Barnehageforskning 5(22), 1-12.