Jakten på det kompetenta barnet.

Studiet har til formål at undersøge, hvad der er i fokus ved pædagogisk dokumentation i dagtilbud, og hvad der karakteriserer kommunikationen mellem pædagogerne og børnene, når der samtidig finder dokumentation sted.

Studiet viser, at der kan identificeres fire mønstre ved den pædagogiske dokumentation og kommunikationen mellem pædagog og barn. Det første mønster (1) handler om barnet som initiativtageren, hvor der næsten ikke finder nogen kommunikation sted mellem pædagog og barn, men hvor pædagogen i stedet for er tavs iagttager af barnets handlinger og kun giver korte instrukser eller stiller få spørgsmål. Det næste mønster (2) handler alene om pædagogens fokus på barnets præstationer. Det er således kun barnets præstationer, der fokuseres på, når der skal dokumenteres. Det tredje mønster (3) handler om, at pædagogen ser barnet som et studieobjekt til udelukkende at få egne mål for læring opfyldt. Kommunikationen er styret af strategiske formål, som er rettet mod at få børnene til at gennemføre opgaver, der er på et højt abstraktionsniveau. Det fjerde og sidste mønster (4) går på at få børnene til at gøre helt bestemte og konkrete opdagelser, fx at få børnene til at lege med LEGO-klodser.

Gennem videoobservationer retter studiet opmærksomheden mod pædagogisk dokumentation i dagtilbud. Dette gøres med henblik på at få viden om, hvad der er i fokus for dokumentationen, og hvad der kendetegner kommunikationen mellem pædagog og barn i pædagogisk dokumentation. Videoobservationerne er gennemført i to dagtilbud, der jævnligt gennemfører pædagogisk dokumentation. 30 børn mellem et og tre år samt syv pædagoger er observeret. Der ses efter, hvad pædagogerne dokumenterer, og efter karakteristika i kommunikationen mellem pædagoger og børn. Såvel den verbale som den nonverbale kommunikation i form af emotionelle udtryk, blik, gestik og attituder er noteret, ligesom variationer og ligheder i materialet er registreret.

Emilsson, A. & Samuelsson, I.P. (2012). Jakten på det kompetenta barnet. Nordisk Barnehageforskning 5 (21), 1-16.