Barnehagens innerom som pedagogisk utviklingsprosjekt – konsekvenser av ny møblering og romorganisering for barns bevegelseslek og hvile.

Formålet med dette studie er at undersøge pædagogernes opfattelse af, hvordan ændringer af forskellige værelsers og rums indretning påvirker børns oplevelser, erfaringer og handlinger. Derudover ønsker forskeren at undersøge virkningerne af det at tænke over rum på nye måder og overveje nye rumløsninger. Studiet er del af et større projekt, 'Lek, bevegelse og avspenning', som er et samarbejdsprojekt mellem Learning Lab Denmark (DPU) og Høgskolen i Vestfold (HiVe).

Studiet viser, at personalet gennem projektforløbet udviklede en ny og mere dynamisk forståelse af rummet. De opfattede ikke længere rummet som en given størrelse, men som et fysisk forhold, der kan forandres, skabes, omskabes og genskabes på baggrund af pædagogisk refleksion. For eksempel viser studiet, hvordan et rum kan få tilføjet en ny dimension ved at fjerne en sofa eller ved at sætte en ribbevæg op. Rumvurderingsskemaet var tilsyneladende et hensigtsmæssigt redskab, der både havde en instrumentel værdi og bidrog til øget bevidsthed og refleksion. I et af de deltagende dagtilbud, hvor man valgte at dele ét stort rum ind i en aktivitetsdel og en afslapningsdel, oplevede personalet, at fællesskabet mellem børn fra forskellige stuer blev styrket gennem de rummæssige dispositioner. Dette betød blandt andet, at flere af børnene kunne lege uforstyrret, og færre konflikter opstod. I et andet af de tre deltagende dagtilbud fortæller personalet, at de gennem projektet er blevet mere opmærksomme på de uskrevne regler, der er i dagtilbuddet, og at disse kan have ret store konsekvenser for den pædagogiske praksis i hverdagen. Projektet har således også udfordret den pædagogiske tænkning.

I alt deltog seks dagtilbud fra København (Danmark) og Tønsberg (Norge). Dette studie rapporterer dog alene fund fra den norske del, hvor tre dagtilbud deltog. Empirien bygger på resultater fra et rumvurderingsskema, personalets lognotater, observationer samt gruppeinterviews. Rumvurderingsskemaet var grundlaget for en struktureret rumanalyse, hvor mangler i eller ved dagtilbudsrummene blev identificeret. Personalet fik derefter mulighed for at planlægge en ommøblering og ny indretning i et til to rum i dagtilbuddet. Møbler og artefakter blev valgt ud fra et produktkatalog. Efter modtagelsen af møblerne, kunne børnene tage rummene i brug, og personalet observerede og dokumenterede børnenes aktiviteter i rummene med de nye møbler/artefakter. Otte til ti uger senere foretog forskerne gruppeinterviews med de ansatte i personalegruppen, der havde haft mest tilknytning til projektet.

Moser, T. (2012). Barnehagens innerom som pedagogisk utviklingsprosjekt – konsekvenser av ny møblering og romorganisering for barns bevegelseslek og hvile. I: Krogstad, A., Hansen, G.K., Høyland, K. & Moser, T. (red.). Rom for barnehage: flerfaglige perspektiver på barnehagens fysiske miljø (s. 129-146). Oslo: Fagbokforlaget.