Barnehagens vegger som danningsagenter – en komparativ analyse.

Med udgangspunkt i to dagtilbud i henholdsvis Norge og Kina er det målet at undersøge og sammenligne dannelsesidealer, som de kommer til udtryk i de pågældende dagtilbuds valg af artefakter på væggene som fx billeder og skrift.

Studiet viser, at de kinesiske og norske pædagoger har svært ved at forstå hinandens valg af artefakter. De kinesiske pædagoger har fx svært ved at forstå, hvorfor den norske institution vælger at hænge børnenes individuelle tegninger op. Omvendt har de norske pædagoger svært ved at forstå, hvorfor den kinesiske institution kun udvælger særligt pæne tegninger til ophængning. Studiet konkluderer, at det kinesiske dagtilbud med dets artefakter har til formål at indarbejde gode og hensynsfulde vaner, perfektion og udvikling af ansvarlighed overfor fællesskabet. Ifølge det kinesiske dannelsesideal skal det enkelte barn opfylde ønskerne fra to forældre og fire bedsteforældre og derudover leve op til centrale dyder som næstekærlighed, retskaffenhed, god opførsel, visdom/klogskab og ærlighed. Det norske dagtilbud har derimod til formål at lade barnet udtrykke sig, blive hørt og set med henblik på barnets selvrealisering og udvikling af identitet og tilhørsforhold til dagtilbuddet. Ifølge et vestligt dannelsesideal skal det enkelte barn ikke blot tilegne sig færdigheder og viden men også udvikle et selv. Studiet viser stor forskel på de to institutioners anvendelse og forståelse af artefakter i dagtilbuddet. I det kinesiske dagtilbud, hvor der er normeret én pædagog til femten børn, fungerer de mange skilte på væggene som instruerende i forhold til, hvordan ting skal udføres, fx anvisninger til børnene om papirklipning, oprydning og håndvask. Skiltene forstås som en hjælp i forhold til at indarbejde gode vaner hos børnene. Hver en plads på væggene er udnyttet, og pædagogerne bruger meget tid på præcisionen og udformningen af skiltene. Med henblik på at opnå anerkendelse udefra, såvel fra forældre som i forbindelse med ekstern evaluering af institutionen, pynter pædagogerne væggene. Pædagogerne oplever, at den æstetiske præsentation af institutionen bidrager til en positiv evaluering. I det norske dagtilbud, hvor der er normeret én pædagog til seks børn, består artefakterne af børnenes egne tegninger og malerier samt billedcollager fra temadage, hvor børn og voksne har arbejdet sammen. Derudover hænger der flere fotografier af de enkelte børn, som går i dagtilbuddet.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i to dagtilbud i henholdsvis Norge og Kina. Datamaterialet bestå bl.a. af fotografier af væggene fra de to dagtilbud, dvs. institutionernes billeder, symboler, tegn, skrift og andre artefakter. Fotografierne bliver brugt som udgangspunkt for to semistrukturerede fokusgruppeinterviews med fem pædagoger fra de pågældende dagtilbud. Under det første interview er spørgsmålene knyttet til artefakterne i deres eget dagtilbud. Under det næste blev billeder fra det andet dagtilbud vist. I analysen af data er der brugt ”virksomhedsteori” som redskab til at forstå artefakterne som udtryk for historiske og kulturelle traditioner, rutiner, normer og vurdering.

Birkeland, Å. (2012). Barnehagens vegger som danningsagenter – en komparativ analyse. I: Ødegaard, E.E. (red.). Barnehagen som danningsarena (s. 157-180). Oslo: Fagbokforlaget.