Kompetansebehov i barnehagen: en kartlegging av eiere, styrere og ansattes vurderinger i forhold til kompetanseheving.

Overordnet set er hovedformålet at give et bedre vidensgrundlag for udformning af efter- og videreuddannelsestilbud til ansatte i dagtilbud. Studiet ønsker derfor at kortlægge behovet for kompetenceudvikling i dagtilbudssektoren i Norge. Studiet ønsker at kortlægge både behovet for at øge kompetencen i forhold til forskellige faglige temaer, foretrukket organisering af og forhindringer for deltagelse i kompetenceudvikling hos ejere og forskellige grupper af ansatte i dagtilbuddet. Derudover ser studiet på pædagoguddannelsens relevans og egnethed i forhold til arbejdet i dagtilbuddet.

Studiets fund er organiseret under følgende 10 temaer: 1) foretrukne faglige emner for kompetenceudvikling, 2) foretrukket organisering af kompetenceudvikling, 3) barrierer for kompetenceudvikling, 4) vurdering af behov hos andre grupper af ansatte, 5) forskelle og ligheder med hensyn til kommunale og private dagtilbud, 6) børne- og ungearbejderes betingelser i dagtilbuddet, 7) ønsker/planer om specialisering på erhvervsskoleniveau, 8) pædagoguddannelsens relevans, 9) ønsker/planer om pædagoguddannelse og 10) anden uddannelse, der kan give kompetence til arbejde i dagtilbuddet. Studiet viser blandt andet, at de foretrukne faglige emner for kompetenceudvikling er børn med særlige behov, IKT (information, kommunikation og teknologi) i dagtilbuddet og ledelse i dagtilbuddet. Endvidere viser studiet, at pædagoguddannelsen giver pædagogerne gode kompetencer i forhold til leg, læring og omsorg, planlægning, gennemførelse og vurdering samt pædagogisk udviklingsarbejde. 54 % af pædagogmedhjælperne og børne- og ungearbejderne ønsker at starte på en formel erhvervsuddannelse. Når det gælder barrierer for kompetenceudvikling, nævnes blandt andet økonomi og det, at det er besværligt at skaffe vikarer.

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse udsendt både elektronisk og via post til et repræsentativt udvalg af ansatte i norske dagtilbud samt til ejere af dagtilbud. I alt har 2.744 personer deltaget i undersøgelsen, svarende til en responsrate på 59 %. Responsraten er højest for dagtilbudslederne og lavest for ejerne. Datamaterialet analyseres ved hjælp af deskriptiv statistik, der beskriver dagtilbudsansattes og ejeres holdninger til forskellige sider af kompetenceudvikling, samt analyser af forskelle mellem grupper af ansatte, mellem kommunale og private dagtilbud og mellem ejeres og ansattes egne vurderinger.

Gotvassli, K.Å. et al. (2012). Kompetansebehov i barnehagen: en kartlegging av eiere, styrere og ansattes vurderinger i forhold til kompetanseheving. Rapport 2012:1. Steinkjer: Trøndelag Forskning og Utvikling AS.