Formål
Studiet har til formål at kortlægge dagtilbudsforskningen fra Norge og de andre nordiske lande. Derudover henviser kortlægningen til forskning, som er hentet fra New Zealand, England, Holland og USA. Spørgsmålet, der søges svar på, er: Hvad betyder livet i et dagtilbud for børn under tre år? Det gælder både effekter af at være i dagtilbud, og hvilke faktorer, som er positive for børn i dagtilbud og for deres udvikling og trivsel.
Resultat
Studiet viser, at det er vigtigt, at der er gode relationer i dagtilbuddet, for at der kan opnås positive virkninger på barnet. Studiet pointerer interaktionen mellem det pædagogiske personale og det enkelte barn samt gruppen af børn som vigtig i forhold til barnets positive udvikling. I den forbindelse fremhæves specifikt indfølingsevnen hos det pædagogiske personale, men også, at personalet er opmærksomt og lydhørt. Studiets resultater viser, at der ifølge de kvantitative længdesnitsstudier er klare fordele ved dagtilbud. Disse længdesnitsstudier finder, at når børn kommer i højkvalitetsdagtilbud i en tidlig alder, ses flere positive virkninger for børnene uanset deres socioøkonomiske baggrund, dog størst for socialt udsatte børn. De positive virkninger ses på børnenes sproglige kompetencer, deres kognitive og sociale udvikling samt deres skoleparathed. Det er en betingelse for at opnå disse virkninger, at dagtilbuddet er af høj kvalitet. På tværs af andre undersøgelser finder studiet, at dagtilbud af høj kvalitet er karakteriseret ved en god normering med en begrænset udskiftning i personalegruppen og et veluddannet personale. Studiet finder ydermere, at et stort antal mandlige pædagoger og pædagoger med anden etnisk baggrund har afgørende betydning for kvaliteten af dagtilbuddet. Studiet konkluderer, at der er markant mindre forskning om nul- til toårige børn i dagtilbud og forskning relateret til personalets pædagogiske praksis samt komparative studier.
Design
Der er tale om en norsk forskningskortlægning, der har gennemgået primærforskning publiceret i årene 2000 til 2011. Forskningen, der henvises til i kortlægningen, er først og fremmest hentet fra de nordiske lande, New Zealand, England, Holland og USA. Derudover har forskerne benyttet sig en del af tidligere forskningsoversigter. De inkluderede materialer er kategoriseret efter deres forskningstype, fx afhandling kontra peer-reviewede artikler, som ydermere er kategoriseret under følgende fire lande: Norge, Danmark, Sverige og Finland. De norske studier er kategoriseret i temaer, hvor fundene er organiseret og analyseret på baggrund af studiernes forskningsdesign. Konkret betyder det, at resultater fra kvantitative henholdsvis kvalitative studier er præsenteret adskilt. I studiets kapitel 12 besvares det stillede spørgsmål i kortlægningen. De internationale studier gennemgås ikke systematisk.
Referencer
Bjørnestad, E. & Samuelsson, I.P. [Red.]. (2012). Hva betyr livet i barnehagen for barn under 3 år?: en forskningsoversikt. Høgskolen i Oslo og Akershus.
Opdragsgiver
Kunnskapsdepartementet