Formål
Studiet har til formål at analysere tilblivelsen af kroppen i dagtilbud, dvs. at studiet undersøger, hvordan kroppen konstruerer og konstituerer sig som et materielt subjekt i tid og rum på forskellige steder i dagtilbuddet. Med udgangspunkt i et materielt, poststrukturalistisk perspektiv, inspireret af bl.a. Michel Foucault, rettes opmærksomheden på kroppens tilblivelse i dagtilbuddets rum og tid.
Resultat
Studiet finder, at kroppen som genstand for læring er relateret til, hvordan vi producerer viden om børn i dagtilbud. Kroppen lærer gennem riter og gentagelser som fx de sociale kategorier ’pige’ og ’dreng’, hvor drengekroppen er forbundet med at bruge kroppen på en mere voldsom måde, end den sociale kategori ’pige’ lægger op til. Studiet finder endvidere, at barnet lærer gennem kroppen, særligt den kønnede krop. Om man er dreng eller pige, har betydning for, hvilke positioner man kan indtage. Det fremhæves, at det er vigtigt, at det pædagogiske personale forholder sig kritisk til kategorier som køn, alder og etnicitet og arbejder mod andre, eksplorative diskurser om kroppen.
Design
Data er indsamlet i tre dagtilbud i perioden 2004-2007 og retter sig primært mod de yngste børn. Dataindsamlingen består af deltagende observationer og samtaler med personalet. De indsamlede data er analyseret som tekster, der omhandler bevægelser i og mellem kroppe og mellem kroppe og genstande, både udenfor og indenfor dagtilbuddet.
Referencer
Rossholt, N. (2012). Kroppens tilblivelse i tid og rom: analyser av materielle-diskursive hendelser i barnehagen. Ph.d.-afhandling. Trondheim: Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet.
Opdragsgiver
Lærerutdanningen ved Høgskolen i Vestfold