Skriftspråkande i förskoleklass och årskurs 1.

Med udgangspunkt i en undersøgelse af skriveaktiviteter i to svenske børnehaveklasser (på svensk: förskoleklass) er det formålet at undersøge indhold og form i undervisningen med henblik på at vurdere fire vigtige aspekter i børns læring i det første år af deres skolegang, som er følgende: 1) praksis i forhold til, at børnene skal knække skrivekoden, dvs. fokus på bogstaver og på, hvordan de kobles til forskellige lyde, grammatiske regler, konventioner og tekstmønstre, 2) praksis i forhold til at understøtte det meningsskabende i/gennem skrivningen, dvs. at inddrage børnenes erfaringer og indsigt i forhold til at give tekster mening og betydning, 3) praksis i forhold til at understøtte tekstanvendelse, dvs. at børnene er deltagere og medskabere af tekster med henblik på anvendelse og 4) praksis i forhold til at understøtte kritisk tekstforståelse, hvilket angår undervisningsform og -indhold, hvori børnene kritisk undersøger tekster, deres funktion og formål. Med udgangspunkt i disse fire kategorier for dataanalyse har studiet fokus på bredden og udvalget af skriveaktiviteter samt på, i hvilken udstrækning børnenes kreativitet er i centrum.

Undersøgelsen viser, at undervisningens praksis angående børnenes skriveaktiviteter er rettet mod at knække skrivekoden hos børnene. Øvelserne er ikke relateret til funktionel læsning og skrivning, og de tager ikke udgangspunkt i børnenes erfaringer og indsigt. Et andet resultat er, at leg ikke bliver brugt til at stimulere elevernes interesse i at læse og skrive. En såkaldt struktureret leg med ord er en tilbagevendende aktivitet, men der er få eksempler, hvor børnene lærer aktivt ved at indføre læsesymboler i deres legeaktiviteter eller iværksætte situationer for leg, hvor børnene gives mulighed for aktivt at eksperimentere med bogstaver og tal på deres egen måde. Undersøgelsen konkluderer, at der i de to undersøgte børnehaveklasser udtrykkes en begrænset viden om børns udvikling af læse- og skrivefærdigheder.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i to børnehaveklasser fra to svenske folkeskoler. De to skoler karakteriseres som typiske svenske folkeskoler i den forstand, at de ikke repræsenterer en særlig pædagogik eller ideologisk profil. Data er indsamlet gennem videoobservation, feltarbejde, formelle samt uformelle interviews og analyse af undervisningsmaterialer. Analysen af data er inspireret af Luke & Freebody (1997) ”The Four Literacy Resources Model”. Med analysen er der fokus på forskellige undervisningspraksisser knyttet til udvikling af skrivefærdigheder hos børn. Det antages, at en flerhed af gensidigt afhængige praksisser er nødvendig i forhold til at udvikle skrivefærdigheder hos børn. Data er analyseret i forhold til, om fire vigtige praksisser er eksisterende i de to børnehaveklasser.

Skoog, M. (2012). Skriftspråkande i förskolklas och årskurs 1. Ph.d.-afhandling. Örebro universitet.