Smuds i børnehaven: En undersøgelse af uønskede personlighedstræk i børnehavers vurderingsmaterialer.

Studiets formål er at undersøge, hvilke personlighedstræk der opfattes som ”smuds” i en række vurderingsmaterialer angående vurdering af børns udvikling i danske dagtilbud. Med ”smuds” henviser forskeren til uønskede og ikkeacceptable træk hos børnene. De analyserede vurderingsmaterialer er følgende: ”Læringsmål og indikatorer for det 3-årige barn”, ”Vejledende udviklingsbeskrivelse, 3-6 år” (skemaet for de 3-årige er anvendt), ”Individuel vurdering af det tosprogede småbarn, 3 år”, ”Kompetenceprofil”, ”Individuel vurdering af det tosprogede 3-årige/4-årige barns tilegnelse af dansk”, ”Den nemme – et hurtigt format af Københavnertesten” samt ”TRAS: Tidlig registrering af sprogudvikling” (2-3 år og 3-4 år). Materialet gennemgås med henblik på at undersøge, hvilke typer af børn og hvilke egenskaber hos børn der kan opnå social accept og værdsættelse, og hvilke der ikke kan rummes, men som i stedet opfattes som negative og uønskede, dvs. ’smudsige’.

Ud fra de analyserede vurderingsmaterialer konstruerer forfatteren ’smudsbørn’, der beskrives ved hjælp af forskellige kategorier. Smudsbørn skal forstås som børn, der adskiller sig fra det ’acceptable’ i dagtilbuddet og ses som ’uønskede’. Forfatteren gør opmærksom på, at resultaterne er fremkommet gennem analyse af forskellige vurderingsmaterialer fra forskellige steder, og resultaterne skal derfor læses på baggrund af denne sammenhæng. Resultaterne viser følgende kategorier, som børn, der opfattes som fx uønskede, kan placeres i. Det første smudsige barn er ’enspænderen’. Enspænderen lader ikke til at være interesseret i andre børn eller i, hvad andre børn er optaget af eller interesserer sig for, og derved er enspænderen heller ikke interesseret i at skabe relationer eller være en del af en større gruppe. Enspænderen sidder ofte for sig selv og leger uden at bemærke, hvad der foregår omkring ham/hende, hvorfor enspænderen kan beskrives som introvert, asocial og uden for det sociale fællesskab i dagtilbuddet. Det andet smudsige barn er ’kontaktsøgeren’ og ’medløberen’. I modsætning til ’enspænderen’ er kontaktsøgeren ekstremt udadvendt og oversocial i den forstand, at han/hun aldrig leger alene eller parallelt ved siden af andre, men søger selskab, når det er muligt. Medløberen derimod tager for lidt initiativ i sociale lege. Medløberen forsøger ikke at være med til at bestemme i en leg eller give input i løbet af en leg. Begge disse typer børn sætter ikke klare grænser for, hvad de vil være med til, og hvad de ikke har lyst til. De næste smudsige børn er ’anarkisten’, ’egoisten’ og ’konkurrencebarnet’. Ligesom enspænderen er det anarkistiske barn asocialt. Det bryder og ignorerer de sociale regler i dagtilbuddet. I tråd med anarkisten er der ’egoisten’, som bl.a. ikke er i stand til at vise omsorg over for andre børn og tage hensyn til deres velbefindende. ’Konkurrencebarnet’ er interesseret i at vinde, og i modsætning til medløberen vil konkurrencebarnet have ret og vinde. De næste smudsige børn er ’bangebuksen’ og ’vildbassen’. Bangebuksen er meget forsigtig i sin omgang med andre mennesker og i brugen af sin krop, hvorimod vildbassen ofte optræder kropsligt voldsomt og sjældent sidder stille i dagtilbuddet. Vildbassen er urolig og rastløs og interesserer sig ikke for stillesiddende aktiviteter som fx læsning. De sidste to smudsige børn er ’nørden’ og ’kunstneren’. Nørden er interesseret i tekniske og logiske aktiviteter i stedet for de musiske og æstetiske aktiviteter, som står i modsætning til kunstneren, der ikke interesserer sig for at bygge med klodser eller konstruere veje i sandkassen. I stedet er kunstneren interesseret i rim og remser og andre musiske og æstetiske aktiviteter.

Vurderingsmaterialer, der bruges i danske dagtilbud, gennemgås for at efterspore, hvilke personlighedstræk eller egenskaber der fremstår som uønskede eller negative i materialerne. Der ses efter, hvad det er, barnet ifølge disse materialer ikke må have lov at være eller blive i dagtilbuddet. Som et redskab til at forfølge dette perspektiv benyttes et teoretisk begreb om "smuds", som bruges til at analysere udvalgte vurderingsmaterialer. Med begrebet "smuds" sættes fokus på det, der i en given social og kulturel kontekst betragtes som usundt, uønsket og utiltalende hos barnet.

Gitz-Johansen, T. (2012). Smuds i børnehaven: En undersøgelse af uønskede personlighedstræk i børnehavers vurderingsmaterialer. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 3, 75-84.