Formål
Artiklen er del af et projekt, der fokuserer på samarbejdsgrupper til børn med særlige behov, der går i dagtilbud. Målet er at skabe viden om, hvordan dagtilbud kan bidrage til at udvikle positive samarbejdsformer mellem de offentlige sundheds- og velfærdssystemer og barnets hjem. Artiklen undersøger formålet med og brugen af en 5-årig piges individuelle plan i dagtilbuddet.
Resultat
Undersøgelsen viser, at samarbejdet i teamet knyttet til den individuelle plan ikke fungerer optimalt. Tre hovedemner bliver fremskrevet i analysen, og disse er (a) betydningen af den individuelle plan, (b) en klar politik og (c) ansvarsfraskrivelse/-forflyttelse. Deltagerne i undersøgelsen giver udtryk for, at de ikke ser den individuelle plan som særlig nyttig, idet den ikke bliver brugt i vid udstrækning og heller ikke bliver opdateret. Dog mener de fleste deltagere, at de møder, der afholdes hver sjette måned, er umagen værd. Hvis og når der blev gjort fremskridt, var det som et resultat af disse møder. Forfatterne konkluderer, at der ligger en konflikt i samarbejdsgruppen, som resulterer i en uvilje mod at engagere sig og tage et fagligt ansvar. Dette betyder en stagnation i samarbejdet, og at den individuelle plan ikke har stor betydning for deltagerne, ligesom den kun i mindre grad sikrer, at barnet modtager den tilpassede støtte, som er meningen med planen. Studiet viser flere eksempler på, hvordan en tilpasning til politikken omkring den individuelle plan italesættes af teamdeltagerne. Eksempelvis følges de lovbestemte retningslinjer ikke nødvendigvis, ligesom teamdeltagerne kan tilpasse politikken til deres individuelle og faglige behov. Pigens mor fortæller også, at når forfatterne i projektet deltog i et møde, dukkede kommunens ansvarsperson op, modsat normal praksis. Dette viser, at selve forskningsprojektet har påvirket samarbejdet i gruppen. Derudover viser studiet, at deltagerne ofte forsøgte at forskyde ansvaret ved for eksempel at fremhæve opgaver, andre i teamet havde ansvar for, fremfor egne opgaver. Desuden blev flere opgaver udsat til et senere tidspunkt, da de blev italesat som mindre vigtige.
Design
Studiet er et casestudie, hvor fem deltagere, der fungerer som en 5-årig piges team i udarbejdelsen af hendes individuelle plan, bliver interviewet og observeret. Gruppen af deltagere udgøres af en pædagog, en specialpædagog, en sundhedsplejerske og pigens forældre.
Referencer
Cameron, D.L. & Tveit, A.D. (2011). “The Policy for Impementation Challenges of Individual Plans for Preschool Children with Disabilities”. International Journal of Parents in Education, (5)1, 12-23.
Opdragsgiver
Norges forskningsråd