”Litterære samtaler i barnehagen”.

Formålet med artiklen er at undersøge, hvilke slags ressourcer børnenes samtaler kan være, når børnene skal skabe mening i tekster, som bliver læst højt for dem i dagtilbuddet. Mere specifikt undersøges det gennem udvalgte eksempler på samtaler om børnelitterære tekster børn imellem samt børn og voksne imellem, hvordan børnene bruger samtaler om teksterne til at skabe forbindelser mellem de børnelitterære tekster og børnenes eget erfaringsunivers og dermed skaber mening i en tekst. Begrebet tekst dækker over både billeder og verbaltekster i billedbøger.

Med baggrund i de tre samtaler finder forfatteren, at børnene i de tre samtaleeksempler lærer at afkode og fortolke billedbøgerne, de kigger i og lytter til, hvilket blandt andet sker gennem inddragelse af egne erfaringer, følelser og associationer. Børnene lærer samtidig, hvordan de kan snakke om en tekst, ligesom de lærer, hvordan de kan deltage i samtaler. Gennem en sådan tekstpraksis får børnene samtidig støtte til at udvikle deres sprog, og når de møder voksne, som udfordrer dem til at tænke videre, får de mulighed for at lære, hvordan de både skal formulere forklaringer og udvikle definitioner.

Datamaterialet består af tre forskellige lydoptagelser af højtlæsning af tekster og de dertilhørende samtaler mellem en pædagog og to til fem børn. Lydoptagelserne, der har en varighed på mellem 20 og 45 minutter, er indsamlet i tre forskellige dagtilbud på baggrund af højtlæsning af tre forskellige børnelitterære tekster. Forfatteren har bevidst valgt ikke at være til stede under højtlæsningen for ikke at skabe en usædvanlig højtlæsningssituation for de pågældende børn og herved ændre børnenes og den voksnes sædvanlige adfærd. Børnene har mødt pædagogen, læsningen og bøgerne, som de er vant til i dagtilbuddet.

Solstad, T. (2011). ”Litterære samtaler i barnehagen”. I: Gjems, L. og Løkken, G. (red.): Barns læring om språk og gjennom språk. Samtaler i barnehagen. Oslo: Cappelen Damm, 92-118.