”Hverdagssamtalene – barnehagens glemte læringsarena?”

Forfatter
Gjems, L.
Kilde
I: Gjems, L. & Løkken, G. (red.): Barns læring om språk og gjennom språk. Samtaler i barnehagen. Oslo: Cappelen Damm.Gjems, L. (2011). “Why explanations matter: a study of co-construction of explanations between teachers and children in everyday conversations in kindergarten”. European Early Childhood Education Research Journal, 19(4), 501–513.
År
2011
ISBN
9788202341862

Formål

Formålet med undersøgelsen er at studere, hvordan pædagoger inviterer barnet til at deltage aktivt i hverdagssamtaler og til gennem ord at formulere, hvad det tænker og mener. Yderligere vil forfatteren undersøge, hvordan disse samtaler bidrager til børnenes læring. Der fokuseres specifikt på hverdagssamtaler, spontane samtaler under ikke-planlagt interaktion mellem børn og voksne i forbindelse med legeaktiviteter, under måltider, i garderoben og på toilettet.

Resultat

Undersøgelsen viser, at hverdagssamtalerne i dagtilbuddene mellem pædagoger/pædagogstuderende og børn ofte er præget af spørgsmål, der kan besvares enkelt med et ja eller nej. Der stilles ikke mange spørgsmål, der udfordrer børnenes mentale processer. Børnene udfordres ikke i tilstrækkelig grad til at formulere sig i lange sætninger eller udtrykke tanker og meninger eller til at tale om følelser. Ligeledes viser undersøgelsen, at de børn, der snakker højt, får mere rum til at tale i samtalerne, mens stille og generte børn oftere bliver overset. På baggrund af undersøgelsen konkluderes det, at det er vigtigt, at pædagoger har viden om, hvordan man kan invitere børn til sproglig aktivitet. Pædagogerne skal stille åbne spørgsmål og spørgsmål, der udfordrer børnene kognitivt ved at samtale om ikke-konkrete ting. Endelig konkluderes det, at de stille børn skal have støtte fra de voksne til at trænge igennem i hverdagssamtalerne.

Design

Otte timers videoobservationer over fire måneder blev udført af forfatteren med henblik på at afdække karakteren af et dagtilbuds hverdagssamtaler mellem pædagoger og børn i alderen tre til seks år. Denne dataindsamling blev fulgt op af lydoptagelser af hverdagssamtaler i små grupper med børn og 46 pædagogstuderende. Disse lydoptagelser er optaget af de pædagogstuderende selv. De transskriberede optagelser blev sorteret i kategorierne åbne og lukkede spørgsmål for at analysere, hvilke kommunikationsformer pædagogstuderende benyttede for at inddrage børnene i samtalerne.

Referencer

Gjems, L. (2011). ”Hverdagssamtalene – barnehagens glemte læringsarena?” I: Gjems, L. & Løkken, G. (red.): Barns læring om språk og gjennom språk. Samtaler i barnehagen. Oslo: Cappelen Damm. Gjems, L. (2011). “Why explanations matter: a study of co-construction of explanations between teachers and children in everyday conversations in kindergarten”. European Early Childhood Education Research Journal, 19(4), 501–513.

Opdragsgiver

Norges forskningsråd