Formål
Formålet med studiet er at illustrere, hvordan børn i alderen et til to år gennem nonverbal kommunikation kan formå at udtrykke sig som kompetente individer, uden at de nødvendigvis har et sprog, gennem hvilket de kan kommunikere deres forståelser. Et overordnet tema i studiet vedrører derfor relationen mellem verbal og nonverbal kommunikation og børnenes æstetiske og kropslige udvikling.
Resultat
Forfatterne peger på tre forhold, som er væsentlige at inddrage, når der arbejdes med at udvikle helt små børns kropslige og æstetiske kompetencer. For det første er det for pædagoger væsentligt at skabe situationer, hvor børn kan få lov til at udtrykke sig nonverbalt. Dernæst viser studiet, at det er væsentligt, at pædagogerne kommunikerer verbalt med børnene som en tilgang til at udvikle børnenes kropslige og æstetiske kompetencer. Som et tredje forhold peger forfatterne på et forsømt pædagogisk princip: at pædagoger og forfattere under nogle aktiviteter opfordrer børnene til at gøre det modsatte af det, de gør, for at få indblik i børnenes forståelse af deres æstetiske bevægelser. Dette kan for eksempel være at opfordre børnene til at danse på en anden måde. Det konkluderes også, at leg er en måde, hvorpå børnene kan få anerkendt samt få lov til at udfolde deres kompetencer.
Design
Det empiriske materiale udgøres af videooptagelser af pædagoger og børn. To optagne aktiviteter fra dagtilbuddet bruges som illustrationer, hvorudfra det analyseres og diskuteres, hvordan pædagoger kan frembringe aktiviteter, hvor børn, der ikke kan udtrykke sig mundtligt, kan blive anerkendt som kompetente. Udviklingspædagogik er den teoretiske ramme, de empiriske eksempler analyseres og diskuteres inden for, ligesom de medvirkende pædagoger som en del af projektet læste udgivelser om udviklingspædagogik.
Referencer
Wallerstedt, C., Pramling, N. & Samuelsson, I.P. (2011). ”Embodied Voices and Voicing Embodied Knowing: Accessing and Developing Young Children’s Aesthetic Movement Skills”. Educational Research with Our Youngest. International Perspectives on Early Childhood Education and Development, 5, 87-102.
Opdragsgiver
Vetenskapsrådet