Formål
Formålet med bogen er at undersøge de rumlige aspekter af barndommens historie. Ved at afdække hverdagens rum og deres betydning vil forfatteren belyse skiftende tiders forestillinger om den gode barndom samt om de samfundsmæssige forventninger, normer og værdier, der ligger i rummene.
Resultat
Undersøgelsen viser, at rum til børn er et resultat af sociale, æstetiske og kulturelle processer, og at de forskellige holdninger til børn, deres udvikling og fysiske rammer kommer til udtryk i disse rum. Den historiske udvikling af barnesynet afdækkes, og det fremgår, hvordan synet på barnet ændrede sig fra et fokus på hygiejne i starten af det 20. århundrede til et fokus på rum bygget i barnets skala efter 2. verdenskrig. I de sidste 20 år bygges bygningerne stadig i barnets skala, og de har samtidig til hensigt at understøtte det enkelte barns udvikling, uanset om det gælder læring, omsorg eller leg. Der bygges rum til kompetente børn ved at bygge rum, der understøtter børns udvikling og læring. Dette gøres ved at bygge fleksible og funktionsopdelte institutioner, hvor børnene har plads til at indrette sig, hver for sig eller alene.
Design
Arkitekttegninger, artikler, betænkninger og andre dokumenter udgør sammen med billeder taget af fotograf Bygholm det analyserede materiale. I bogen indgår i alt over 260 eksempler, der beskrives for at illustrere tendenser i synet på barnet.
Referencer
Coninck-Smith, N.d. & Bygholm, J. (2011). “Barndom og arkitektur – Rum til danske børn i 300 år”. Århus: Forlaget Klim.
Opdragsgiver
11 forskellige fonde samt Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.